Verdens bedste job? Kom gratis på krydstogt og tjen penge på at tage billeder

Tre ugers sommerferie, tre krydstogter og tre billeder hver dag. Mere skal der ikke til for at tjene en god årsløn

Som Instagram-medarbejder skal du tage billeder under tre krydstogter. Foto: Colourbox.
Som Instagram-medarbejder skal du tage billeder under tre krydstogter. Foto: Colourbox.

Lyder en arbejdsdag fra 8-16, som noget af det kedeligste du kan forestille dig?

Så har du nu muligheden for at tjene en god årsløn ved nærmest bare at knipse med fingrene.

Krydstogtrederiet Royal Caribbean International søger nemlig en person, der er villig til at tage på tre krydstogter for at tage tre billeder om dagen af opholdet. Er du klar til det, får du 26.000 kroner og derudover rejser og oplevelser, der ifølge den britiske avis Metro svarer til den nette sum af 450.000 kroner.

Som ansat skal man afsætte tre uger i sin sommerferie, hvor man dagligt skal poste billederne fra rejsen på Instagram.

Udsigt, oplevelser og personer
Selv om det kan lyde som en leg at tage billeder, har Royal Caribbean International specifikke krav til motiverne. Rederiet ønsker nemlig, at personen hver dag tager et billede af udsigten fra krydstogtskibet, et billede af en ekstraordinær oplevelse undervejs, og et billede af en person ombord, der har en interessant historie at fortælle.

Derudover vil Royal Caribbean International gerne have, at personen kaster sin opmærksomhed på de mange butikker, der er på krydstogtskibet - selvfølgelig i form af billeder på Instragram.

- Vores ture er fyldte med ekstraordinære oplevelser, og vi vil gerne finde en talentfuld historie-fortæller, som kan hjælpe os med at fange de unikke oplevelser, der gør ferier så specielle, siger Ben Bouldin, managing director hos Royal Caribbean UK ifølge Metro.

Så elsker du at rejse og poste billeder på Instagram, kan du søge jobbet ved at poste et billede på Instagram, hvor du tagger @RoyalCaribbeanUK og tilføjer hashtagget af #ExtraordinaryExplorer.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere