Verdens mest skræmmende sti genåbner

Gangbroen El Caminito del Rey, som snor sig på siden af en stejl klippe i El Chorro kløften i Malaga, har været lukket siden 2001 – nu kan de modige snart tage turen igen

Kom med på tur her

I 2001 lukkede den spanske regering for al adgang til gangbroen El Caminito del Rey, fordi der i årene 1999 og 2000 sammenlagt havde været fire dødsfald på ruten. Gangbroen var simpelthen for ustabil – nogle steder var cementen smuldret væk og faldet ned i kløften, så det eneste 'gangbro', der var tilbage, var blotlagte metalstolper, som vandrere måtte balancere på, når de ville videre på deres tur.

Se også: Her finder du Europas ørken

I marts 2004 påbegyndte den spanske regering et stort renoveringsprojekt. Projektet har trukket ud på grund af uenigheder om finansieringen, men efter at styret i Andalusien, regionen hvor gangbroen ligger, i 2011 kom frem til en løsning, er projektet nu lige ved at være færdigt. Den 29. marts i år genåbner gangbroen – eller en ny version af den. Den nye gangbro snor sig nemlig flere steder lidt længere oppe på klippevæggen, så besøgende kan se resterne af den oprindelige gangbro lige under dem.

Se også: Død passager i nabosædet – risikoen er størst på business- og first class

Den nye gangbro er lige som den gamle tre km lang og snor sig altså stadig i højderne over floden, Guadalhorce, der løber nedenfor. Men denne gang er der både gelænder (de oprindelige var faldet af på den gamle) og ekstra sikkerhedsforanstaltninger, som holder gangbroen stabil og på plads.

Se også: Nuttet selfie-dyr – bliver det sødere?

Den ekstra sikkerhed skulle dog ikke forhindre svedige håndflader på turen. I hvert fald ikke hvis man har den mindste tendens til højdeskræk. Stien er stadig kun omkring en meter bred, og man hænger stadig på siden af en klippevæg med en til tider brusende flod under sig.

Selv mens broen har været lukket har dumdristige vovehalse begivet sig ud på turen. Det findes der flere videoer af. F.eks. her, hvor man bl.a. ved 1:30 kan se stien og de blotlagte metalstolper.

Se også: App hjælper impulsive rejsende

1 af 6 (Foto: Fiore Silvestro Barbato/Flickr)
2 af 6 (Foto: Roberto Lumbreras/Flickr)
3 af 6 (Foto: Flickr)
4 af 6 Læg mærke til at stien er forsvundet midt i det hele (Foto: Fran Villena/Flickr)
5 af 6 (Foto: Roberto Lumbreras/Flickr)
6 af 6 (Foto: akx/Flickr)
13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere