Verdens største: Krydstogtskib tager tre gange flere passagerer end Titanic

Med plads til 6850 passagerer bliver de nye krydstogtskibe fra MSC Cruises verdens største, når de står klar

Her kan du se nærmere på det, der bliver verdens største krydstogtskib. Video: MSC Cruises
Følg Ferie

Et nyt mega-krydstogtskib vil om få år erobre den prestigefulde titel som verdens største målt på antal passagerer, det må have ombord.

Det står klart, efter det italienske krydstogtselskab MSC Cruises for en måneds tid siden indgik en aftale med skibsbyggeren STX France om to identiske og gigantiske skibe. Det første skal efter aftalen leveres i år 2022 og det næste i 2024. Derudover indeholder aftalen mulighed for køb af yderligere to skibe i 2025 og 2026.

Er denne cruise-reklame den frækkeste, du har set?

Tilsammen vil skibene udgøre det, MSC Cruises kalder for deres ' World Class'.

Fragter flere tusinde passagerer
Hvert skib er i stand til at transportere 6850 passagerer. Det er 70 passagerer mere, end Royal Caribbeans 'Harmony of the Sea' kan medbringe - og det er verdens største krydstogtskib i dag.

Til sammenligning kunne der blot være 2344 passagerer ombord på RMS Titanic, da det sejlede ud på sin berømte jomfrurejse i 1912. På det tidspunkt var Titanic verdens største skib.

Passagererne på MSC Cruises World Class kan fordele sig på i alt 2760 kahytter. Båden får en slags Y-form, som skulle gøre, at flere kahytter vil have havudsigt, end det ellers ville have været tilfældet.

Verdens største krydstogtskib er klar til jomfrurejse

Naturligvis er der alt fra pool lounge til store familievenlige områder fordelt ud på bådens 330 meter i længden og 47 meter i bredden (på det bredeste sted).

Den nyudnævnte franske præsident Macron var til stede, da MSC Cruises og STX France underskrev den nye samarbejdsaftale. Aftalen blev indgået ombord på MSC's sidste nye skib Meraviglia, som blev indviet samme dag. Det skulle for tiden være verdens fjerdestørste krydstogtskib.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.