Verdenskendt 'dansk' bygning er centrum for absurd strid

Danske Jørn Utzons verdenskendte bygning, Operahuset i Sydney, er centrum for ekstrem debat og mundhuggeri i øjeblikket

Operahusets ledelse nægter at bruge den ikoniske bygning som 'reklamesøjle' for et hestevæddeløb den kommende weekend. Foto: Rob Griffith/AP
Operahusets ledelse nægter at bruge den ikoniske bygning som 'reklamesøjle' for et hestevæddeløb den kommende weekend. Foto: Rob Griffith/AP

Der er i disse dage kæmpe drama omkring Sydneys Operahus i Australiens delstat New South Wales.

Det skyldes, at ledelsen for det prisbelønnede bygningsværk i Sydneys havn, som blev tegnet af den afdøde danske arkitekt Jørn Utzon, er stærkt imod regeringens planer om at bruge bygningen som reklamesøjle for et stort hestevæddeløb ved navn Everest Race, der finder sted i den kommende weekend.

Det skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet har debatten om, hvorvidt brugen af bygningen til væddeløbet vil skade dens status som verdenskulturarv eller ej, nået absurde højder, og således har en journalist fra den australske radiokanal 2GB f.eks. opfordret Operahusets direktør, Louise Herron, til at træde tilbage fra sin stilling, fordi hun nægter at benytte den ikoniske bygning som reklamesøjle.

- Folket tænker: 'Hvem fanden tror du, du er?' Du ejer ikke Operahuset, det gør vi (folket, red.). Du bestyrer det blot, sagde den populære vært Alan Jones fredag morgen i en direkte radioudsendelse ifølge The Guardian og fortsatte:

- Hvis du ikke vil tillade, at det sker. At en begivenhed, der vil give landet millioner af kroner som følge af det turistboom, det vil skabe... Hvis jeg var Gladys Berejiklian (premierminister i New South Wales, red), ville jeg tage telefonen og fyre dig med det samme.

Se også: Halvnøgen Hollywood-stjerne til frit skue nær verdensberømt turistattraktion

Regeringen trumfede igennem
Operahusets ledelse og regeringen har længe været igennem en længere forhandling for at blive enige om brugen af bygningen, som tidligere har været benyttet til at promovere andre store sportsbegivenheder såsom OL, men Louise Herror har hårdnakket nægtet at give tilladelse til hestevæddeløbet.

- Vi vil kunne miste vores status som verdenskulturarv, har hun udtalt til lokale medier.

- Det internationale samfund ville se os som nogen, der ikke respekterer denne juvel, dette mesterværk af menneskelig kreativitet og genialitet, den mest storslåede bygning i det 20. århundrede.

Fredag eftermiddag fik regeringen dog nok og trumfede beslutningen igennem således, at ledelsen som minimum skal tillade logoer og farver fra Everest Race på facaden, men Louise Herron nægter stadigvæk at skrive jockeyernes navne eller lignende på bygningen:

- Vi har sagt ja til at vise jockeyernes farver på facaden. Det har vi ikke noget problem med. Men vi vil ikke smide tekst, videoer fra hestevæddeløbet eller hestenes navne og numre på Operahuset. Det er ikke en reklamesøjle, siger direktøren.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan vil regeringen i New South Wales have Operahuset til at se ud under væddeløbet. Foto: AP
Sådan vil regeringen i New South Wales have Operahuset til at se ud under væddeløbet. Foto: AP

Her ses Vietnams nye turistattraktion. Foto: Linh Pham/Ritzau Scanpix Ferie - 2. aug. 2018 - kl. 19:55 Gå en tur i Guds hænder: Folk strømmer til ny spektakulær turistattraktion

'Grov kommercialisering'
Regeringen i New South Wales er komplet uforstående over for kritikken og den manglende imødekommenhed fra Operahusets ledelse. Regeringens væddeløbsminister, Paule Toole, udtaler i den forbindelse, at han på ingen måde mener, at Operahusets værdi vil blive forringet.

- At promovere Everest (væddeløbet, red.) på denne måde stemmer overens med den måde, vi har promoveret andre begivenheder, siger han.

Det er dog bestemt ikke enighed mellem politikerne i landets største by. Således mener Sydneys overborgmester, Clover Moore, omvendt, at projektet er et udtryk for 'grov kommercialisering'.

En underskriftsindsamling imod delstatsregeringens beslutning fik desuden hele 30.000 underskrifter på blot to dage.

Tirsdag vil der blive foretaget en test af 'lysshowet', på den verdenskendte bygning for at se, om alle parter er tilfredse. Hestevæddeløbet finder sted lørdag den 13. oktober.

Se også: Statue vandaliseret ved populær turistattraktion

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere