Ved middagsbordet. I sengen. På toilettet. Mobiltelefonen er med overalt, og vi vil selvfølgelig heller ikke undvære vores online-fix, når vi flyver.
Derfor tilbyder de fleste flyselskaber wifi ombord, så deres passagerer kan tjekke mail, tweets og Facebook-vennernes seneste opdateringer.
Men flyselskabet Emirates stopper ikke der. De går efter verdensrekorden i luftbåren wifi og vil nu tilbyde verdens hurtigste internet ombord på et fly med en wifi-forbindelse på op til 50 Mbps.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Passagerer mangler at indkræve millioner for flyforsinkelser
Tre gange hurtigere
Til sammenligning reklamerer andre selskaber – bl.a. det store amerikanske selskab Delta Air Lines - med hurtigt internet på bare 15 Mbps. Og de fleste danskere har ifølge en rapport fra it-firmaet Akamai omkring 20 Mbps i deres hjem. Og det er hastighedsmæssigt i top ti på verdensplan.
Det skal altså være slut med at vente til, du lander, med at kunne dele et billede af flymaden eller udsigten på Facebook.
Hovsa! Gavekortet udløb: Nu kræver hun 4500 kroner tilbage
Så længe skal du vente
Emirates' passagerer kommer dog til at vente lidt på det lynhurtige internet, for de begynder først at implementere det i 2020 i deres Boing 777x-fly. Indtil da må deres passagerer nøjes med den helt almindelige wifi-hastighed, flyselskabet i dag tilbyder.
Emirates Skywards-medlemmer på First og Business Class har ubegrænset adgang, mens andre gæster i deres fly er begrænset til 20 MB gratis data, og kun i to timer. Derefter skal man betale mellem 63 og 100 kroner.