Video: Tjener går amok på utilfreds gæst

Gæstens dårlige anmeldelse af restauranten fik tjeneren til at overhælde hende med kogende vand

En negativ anmeldelse af en restaurant i det østlige Kina fik alvorlige konsekvenser for en kinesisk kvinde.

En tjener på restauranten tog nemlig den unavngivne kvindes klage over tjenerens mangel på service så ilde op, at han hældte kogende vand ud over hende, hvorefter han væltede hende ned på gulvet og tildelte hende adskillige spark.

Kvinden var på restauranten 'Mister Hotpot' sammen med sin mor søster og syv måneder gamle søn.

Ifølge kvinden bad hun om at få mere suppe, hvilket tjeneren dog nægtede at servere, beretter nyhedsbureauet AP. Tjeneren nægtede ligeledes at hente restaurantens bestyrer, som kvinden ellers gerne ville veksle et par ord med.

Det fik kvinden til øjeblikkeligt at beskrive sin dårlige oplevelse med restauranten på det sociale medie Weibo, hvilket tjeneren tilsyneladende har opdaget.

- Kort efter kom tjeneren over for at spørge mig hvorfor jeg havde lavet opslaget, fortæller kvinden til Wenzhou Metropolis News.

- Han bad mig om at gå med ud i køkkenet, jeg nægtede at følge med ham, og han truede derfor med at ydmyge mig. Før jeg vidste af det, stod han og hældte meget varmt vand ned ad ryggen på mig.

På optagelser fra restaurantens overvågningskamera kan man se hvordan tjeneren først hælder vandet på kvinden, hvorefter han vælter hende på gulvet og overdænger hende med spark, selv efter restaurantens øvrige gæster prøver at stoppe ham. Se overvågningsvideoen over artiklen.

Den aggressive tjener skulle nu være i politiets varetægt mens sagen efterforskes, oplyses det.


At arbejde i service-fag kan sætte tålmodigheden på prøve. Her er det en McDonald's-ansat der går amok, da han modtager en fyreseddel.

47 kommentarer
Vis kommentarer