Du har måske også undret dig over, hvorfor det føles som at kravle ind i et køleskab, når man går ombord på en flyvemaskine. Det har jeg i hvert fald.
Men årsagen har du sandsynligvis ikke været i stand til at regne ud.
Og det viser sig faktisk, at der er en meget vigtig årsag til, at temperaturen i flyvemaskinen er så lav.
En undersøgelse kaldet 'Fainting Passengers: The Role of Cabin Environment' udgivet i American Society for Testing and Materials fandt nemlig, at varmere temperaturer i kabinen øger risikoen for, at passagererne besvimer.
Højere risiko
Ifølge studiet er risikoen for at besvime større i en flyver end på landjorden på grund af den reducerede mængde af blod, der strømmer til hjernen forårsaget af at være stillesiddende, døsighed og opbygningen af luft i maven.
Vidste du det? 'Bilka-bulen' er flyets værste fjende
Og i dette miljø, som altså allerede har højere risiko, fandt forskerne, at højere temperaturer i kabinen kan fremprovokere, at flere besvimer.
Foruden at øge risikoen for at besvime, så vil varmere temperaturer også fremskynde den udtørring af kroppen, som også sker i den tørre kabineluft.
Så næste gang du fryser på et fly, skal du huske, at det er nemmere at tage et tæppe på end at have det dårligt hele vejen over Atlanten.