Vil bygge pool på toppen af Notre Dame

Andre firmaer foreslår en park, en miniskov eller glastag på toppen af den brandskadede katedral

Skal der bygges en svømmepøl på toppen af Notre Dame under genopbygningen. Det foreslår et svensk arkitektfirma. Foto: UMA
Skal der bygges en svømmepøl på toppen af Notre Dame under genopbygningen. Det foreslår et svensk arkitektfirma. Foto: UMA

Skal Quasimodo i fortællingen om 'Klokkeren fra Notre Dame' omskrives til at bære badevinger?

Spørger man det svenske arkitektfirma UMA, bør der i hvert fald anlægges en svømmepøl på toppen af Notre Dame i forbindelse med genopbygningen af den brandskadede katedral.

Det fortæller The Guardian.

Se også: Se Notre Dame indefra: Så brutal var branden

Efter den store brand, som hærgede Notre Dame tilbage i april, har Frankrig ifølge den britiske avis lanceret en international konkurrence om den bedste idé til genopbygningen af det skadede gotiske ikon.

- Bedre uden spir
Det er i den forbindelse, at det svenske arkitektfirma UMA, som står for Ulf Mejergren Architects, har foreslået at omdanne taget af Notre Dame til en svømmepøl, som du kan se på billedet over artiklen.

- Spirene er væk, men de tolv statuer af apostlene, som var gemt væk på grund af restaurering og derfor slap nådigt fra branden, er igen tilbage på taget, nu som værger omkring en stor offentlig pool, som fylder hele taget, skriver det svenske firma om visionerne for deres idé på deres hjemmeside.

- Vi mener, at katedralen ser meget bedre ud uden spir og det blyklædte tag, skriver de. 

Glastag og miniskov
Traditionalister mener, at kirken skal genopbygges præcis, som den var inden branden, mens andre ser begivenheden som en anledning til at friske Notre Dame op.

Se også: Kvinde ser Jesus i Notre Dames flammer - og hun er ikke alene

Således har den franske præsident ifølge The Guardian sagt, at han var åben for en 'moderne gestus' i forbindelse med at genopbygge den 'smukkere end før', ligesom premierminister Edouard Philippe har opfordret til et nyt spir 'tilpasset teknikkerne og udfordringerne fra vores æra.'

Blandt de andre forslag til genopbygningen er også et fuldt glastag, en miniskov på toppen af katedralen og en offentlig park.

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere