Vil have turisterne ud af indre by i København

Ny kampagne vil have turisterne ud til brokvartererne

København er mere end bare Strøget. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
København er mere end bare Strøget. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Beboerne i indre by klager over, at turisterne så småt har overtaget de gamle københavnske gader.

Men med VisitDenmarks nye kampagne, søsat i samarbejde med SAS, kan det være, at nogle af turisterne flytter sig andre steder hen.

Joaquin Phoenix spiller Joker i den nye film af samme navn, som har fået stor succes verden over. Foto: PR-foto Ferie - 27. okt. 2019 - kl. 16:12 Vred mand kaster æg mod turister på film-trappe

De vil nemlig gerne have turisterne til at opdage Nørrebro, Frederiksberg, Vesterbro og Østerbro.

Vil tiltrække rige og veluddannede unge
Kampagnen henvender sig til unge mellem 20 og 35 år, som har en højere indkomst og uddannelse end gennemsnittet. Det oplyser Dennis Englund, markedschef i VisitDenmark for Storbritannien og USA.

Med små kampagnevideoer på sociale medier under titlen 'Just another day in ...' håber VisitDenmark og SAS, at de kan tiltrække disse målgrupper fra Sverige, Norge, Storbritannien, Frankrig og Italien.

- Vi gør opmærksom på, at København kan mere end det, man kender byen for. Vi synes, at brokvartererne har udviklet sig på en utrolig spændende måde, som passer godt til de målgrupper, som vi arbejder med, siger Dennis Englund.

Se også: Amerikansk medie storroser otte danske hoteller

Det er derfor ikke på grund af overturisme i indre by, at VisitDenmark og SAS har startet deres nye kampagne.

Kampagnen består af nogle videoer, hvor nogle unge mennesker fortæller om, hvad der gør deres kvarter til et specielt sted at besøge.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Her viser Abdellah, hvordan han synes hverdagen ser ud på Vesterbro.

Rejsende fremfor turister
Mange rejsende søger i højere grad autenticitet og vil helst ikke betegnes som turister. Det er denne bølge, som VisitDenmark håber at kunne ride på med kampagnen.

- Vi synes, at brokvartererne byder på nogle oplevelser, hvor man er en del af det, som man oplever. I Kødbyen er man for eksempel blandt danskere og ikke kun turister. Der er også vores cykelkultur, vores havnebade og byplanlægningen med åbne pladser, hvor man kan blive en del af byen. Det er meget autentisk, fordi det er lavet til danskere. Så det er et godt eksempel på, at man kan komme ind og blive en del af det, som vi danskere gør, siger Dennis Englund.

Mange beboere i indre by klager over, at der er for mange turister derinde, hvad gør I af tanker om det? Hvad hvis Vesterbro også bliver overrendt?

- Jeg forstår godt, at nogen synes, det er et problem. Men jeg synes netop, at når vi snakker om folk, der gerne vil på en city-break, så er der god mulighed for at få spredt turismen over hele året, så det ikke kun er i de tre travle sommermåneder, de kommer. Metroen er også et godt redskab til at få spredt folk. Men vi gør ikke det her, fordi vi synes, der er for mange turister i indre by. Vi gør det, fordi vi synes, der er nogle områder i København, som vi tror, at andre vil synes er enormt spændende, siger Dennis Englund.

Se også: Verdens mindste hotel ligger i Danmark

Han ser det også som en fordel for københavnerne, at der kommer turister.

- Turisterne understøtter de mange museer, og mange af de spisesteder, som er er åbent for københavnerne alle ugens syv dage, alle årets dage, er jo også understøttet af, at vi har et turisme-underlag, siger Dennis Englund.

- Brokvartererne er rigtig gode, fordi der er meget nærvær, og for turisten handler det om at møde danskerne, der hvor danskerne er, siger Dennis Englund.

Se også: Tag på værtshus-turné: Fem fede vandingshuller i København

Hvordan har I arbejdet sammen med beboerne om det her?

- Vi har ikke arbejdet sammen med beboerne om det her. Vi har arbejdet sammen med Wonderfull Copenhagen om meget af indholdet, og de har brugt ressourcer på at være i dialog med de lokale. Men VisitDenmark har ikke været i dialog med de lokale, siger Dennis Englund.

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere