De små runde vinduer i flyet giver ikke mange muligheder for en god udsigt, når vi flyver afsted oppe i højderne.
Ofte sidder man med snuden helt oppe i glasset og må bevæge hovedet fra side til side for at få det hele med – og nogle gang kan man knap ane mere end vingen lige udenfor.
Men nu kommer verdens største flyvindue.
Det skriver The Telegraph.
Vinduet ved navn Skyview Panoramic vil være 137 centimeter bredt og 46 centimeter højt, og er udviklet for Boeing.
Vidste du det? Sådan var det at flyve med uheldige ’Trump Shuttle’
Ikke for alle
Skyview Panoramic vil være en mulighed fra år 2018, men det bliver ikke tilgængeligt for den almindelige flyrejsende.
Vinduet vil nemlig kun blive installeret på ’firma-fly’.
I 2018 vil alle Boeing Business Jet (BBJ), BBJ2 og BBJ Max-fly have disse store vinduer rundet omkring i flyene.
Forslaget til det nye vindues-design blev allerede fremlagt for flere år siden, men det er ikke før nu, at det er blevet godkendt af luftfartsmyndighederne.