Vilde fester i oldtidens Egypten: 2000 år gamle vinkældre afdækket

De gamle egyptere opbevarede vin ved Nilen

Gamle antikviteter som mønter og keramik blev også fundet i vinkældrene. Foto: Egyptens Antikvitetsministerie
Gamle antikviteter som mønter og keramik blev også fundet i vinkældrene. Foto: Egyptens Antikvitetsministerie

Egypten var indtil for nogle år siden kendt som et party-paradis for europæiske turister.

Men de gamle egyptere vidste altså også sagtens, hvordan man festede igennem.

Det vidner et nyt arkæologisk fund i det nordafrikanske land nemlig om.

Udover den vilde eyeliner, flotte hovedbeklæning og armbåndene af guld, så har arkæologer afdækket en 2000 år gammel vinkælder i Nilens delta-område nær Cairo.

Det beretter Egyptens Antikvitetsministerie om på deres facebookside.

Arkæologerne har gravet ved Tel Kom al Trogy, som området kaldes, hvor de har fundet oldgamle opbevaringsrum.

Se også: Kæmpe møntskat fundet i Italien

Ingen vin tilbage
Om egypterne selv var i stand til at drikke alle rummenes indhold, det er svært at spå om. Dog var der ingen vin tilbage at finde i vinkældrene.

Ifølge Dr. Ayman Ashmawy, leder af Antikke Antikviteter, var vinen i området kendt for sin gode kvalitet, og det siges, at det var den fineste vin under den græsk-romerske periode, der løb fra Egyptens fald til Alexander den Store i det 4. århundrede f.Kr. til den islamiske erobring i det 7. århundrede e.Kr.

Druen, der blev brugt, skulle desuden være en fjern slægtning til pinot noir-druen.

Væggene i vinkældrene var ifølge ministeriet bygget af tykke mursten lavet af mudder, hvor der imellem var indsat kalksten for at administrere temperaturen.

Se også: Mystisk tempelruin dræber dyr: Her er forklaringen

Se også: Rejs tilbage i tiden: Se over 1200 år gammel viking

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere