Vildeste højtaler-meddelelse fra pilot: Du skal være far

Vordende far fik den fantastiske besked i 10 kilometers højde

Det er de færreste, der får afvide at de skal være far – at deres pilot. (Foto: Flickr/liz west)
Det er de færreste, der får afvide at de skal være far – at deres pilot. (Foto: Flickr/liz west)

Det er i forvejen en af de vildeste, livsændrende og mest følelsesladede beskeder, man overhovedet kan modtage. At få af vide, at man skal være far. Og selv med begge fødder solidt plantet på jorden kan sådan en nyhed slå benene væk under enhver.

Måske var det derfor at Lisa Sadiwnyk fandt det bedre at give hendes mand beskeden, mens de begge befandt sig i ti kilometers højde om bord på et fly. Så var frygten for at miste fodfæste i hvert fald ligegyldig.

Se også: På disse togstationer skal du stå af for at spise

Om ikke andet var det præcis det, hun gjorde. Med hjælp fra piloten og flyets højtalersystem fik den kommende far overbragt nyheden på noget usædvanlig vis.

Du har vundet jackpot
Lisa Sadiwnyk og hendes mand Eric Sadiwnyk var om bord på et American Airlines-fly fra Las Vegas til Philadelphia, da piloten over højtaleren bad om alles opmærksomhed.

– Vi vil gerne gøre noget særligt for vores heldige vindere, som vandt det helt store her i Las Vegas, Nevada, sagde piloten.

Han bad alle passagererne om at dreje hovederne og rette deres opmærksomhed mod Eric og Lisa.

– Ja, Eric. Selv om du ikke vandt en masse her i Vegas, ramte du alligevel jackpot. Tillykke, du skal være far, lød det fra piloten.

Resten af flyets passagerer brød ud i klapsalver og lykønskede det glade par, der med tårer i øjnene omfavnede hinanden i et kys.


Tak til piloten
Den fantastiske begivenhed blev filmet af den gradvide Lisa, der efterfølgende har lagt videoen på Facebook, hvor hun samtidig takker personalet på flyet, der hjalp med at overbringe nyheden om familieforøgelsen.

Se også: Sådan undgår du jetlag og dårlig mave

– Eric fik sig lidt af en overraskelse, da vi fløj hjem fra Las Vegas. Jeg kan ikke takke personalet på American Airlines Flight 607 fra Las Vegas til Philadelphia nok. I hjalp mig med at få det her udført, skrev hun til videoen på Facebook.

Videoen afslører en lettere forvirret Eric – vi må håbe, at det at få fast grund under fødderne efter flyveturen har hjulpet ham til at kapere nyheden.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere