Vildt nyt luksushotel: Gæster har egen butler og Rolls-Royce

’The 13’ – verdens mest luksuriøse hotel – er netop blevet færdigt i Macau, der er kinesernes svar på Las Vegas, og hotellet er et af verdens dyreste nogensinde med et prismærke på et godt stykke over 10 milliarder kroner

Det nye Hotel 13 ligner bogstavelig talt et palads. Her er det et af værelsernes badeområde med et dertil tilhørende romersk bad i marmor, der er placeret direkte under noget af en lysekrone. (Foto: PR)

Der er luksushoteller som det danske Hotel D’Angleterre, og så er der kinesiske luksushoteller, som det netop åbnede The 13 i Macau, der fuldstændigt sprænger rammerne for, hvad et hotel er og kan.

Ganske vist er det kun et tilflugtssted for de ekstremt rige, der er i Macau for at spille enorme summer penge væk på en sjov aften i byen, men det gør ikke hotellet mindre prangende.

Se også: Her er nordmændene modigere end danskerne

Det er holdingselskabet Louis XIII Holdings Ltd., der står bag det ekstraordinære hotel, og i front for selskabet står den kinesiske milliardær Stephen Hung, der er kendt for sin luksuriøse livsstil og enorme bilkollektion.

Han var også med, da man for første gang gav offentligheden et smugkig på hotellet på et pressemøde i Hong Kong og Macau for nyligt.

Men luksus er som bekendt ofte dyrt for pengepungen, og The 13 er naturligvis ingen undtagelse.

Manden bag hotellet har selv været med inde over indretningen og designet flere af møblerne. (Foto: PR)
Manden bag hotellet har selv været med inde over indretningen og designet flere af møblerne. (Foto: PR)
 
Værelserne – eller rettere villaerne – der alle er mellem 185 m2 og 2790 m2, har i gennemsnit kostet omkring 50 millioner kroner at bygge og indrette.

Over en halv million kr. per nat

Alle 200 suiter er indrettet i en nærmest kongelig blandiing af barok- og art deco-stil.  Derfor hører der naturligvis også en 24-timers butler og privat elevator med i prisen til alle værelser.

Hvert værelse har selvfølgelig egen elevator, og de fører gæsterne direkte op til en privat lobby, som man kender det fra de dyre penthouse lejligheder i New York. (Foto: PR)
Hvert værelse har selvfølgelig egen elevator, og de fører gæsterne direkte op til en privat lobby, som man kender det fra de dyre penthouse lejligheder i New York. (Foto: PR)
 
Den største af suiterne på næsten 3000 m2 – Villa de Stephen – vil angiveligt koste op mod 680.000 kr. pr. nat.

Den pris får de fleste af verdens andre luksushoteller til at fremstå som middelmådige med deres priser på omkring 10-30.000 kr. per nat. 

Se også: Top 10: Verdens mærkeligste transportmidler

En hel flåde af engelske luksusbiler af mærket Rolls-Royce vil være tilgængelig for hotellets gæster, når de skal besøge byens mange kasinoer eller skal til forretningsmøder.

30 specialbygget Rolls-Royce Phantoms med tilhørende chauffører står klar til at tage imod gæsterne på The 13. (Foto. PR)
30 specialbygget Rolls-Royce Phantoms med tilhørende chauffører står klar til at tage imod gæsterne på The 13. (Foto. PR)
 
Hotellet forventes at åbne dørene i slutningen af sommeren 2016, men for de fleste af os forbliver en overnatning på det selverklærede mest luksuriøse hotel i verden nok blot en drøm.

Se også: Nyt laserangreb på fly: Frygter for passagerers sikkerhed

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere