På under to timer vil du kunne rejse de 6200 kilometer, der er mellem København og New York, hvis det nye supersoniske superfly Flash Falcon bliver til virkelighed - det er en flyvetur, der normalt tager otte og en halv time. Og en træt numse.
Flash Falcon er designet af spanske Oscar Viñals og kan nå en topfart på hele 3 Mach (Mach er lydhastigheden i luft, hvilket er cirka 1200 km/t, men varierer afhængig af temperatur og tryk, red.), og dermed bliver de lange rejser på tværs af jorden meget nemmere. Det skriver Daily Mail.
Selvom flyet ser lille ud på billederne, så vil der være plads til hele 250 passagerer ombord.
Designet minder mest om en fugl eller et lille rumskib, og det er meningen, at det skal flyve på nuklear fusions-energi.
Det kan flyve 3700 kilometer i timen, og det letter og lander som en helikopter.
På øverste dæk vil afdelingen for Business Class befinde sig, mens økonomiklassen vil få plads på nederste dæk.
- Denne flyvemaskine tilhører en hypotetisk generation, der vil være udstyret med teknologi baseret på fusionsenergi - fremtidens grønne energi - som i dag kun findes under udvikling, men i løbet af de næste 15 år vil det blive en mulig realitet, der gør os i stand til at generere store mængder af elektrisk energi uden brug af forurenende materialer, lyder det fra Oscar Viñals.




Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.