Vildt undervandshotel planlagt på dansker-destination

Folkene bag Planet Ocean Underwater Hotel har netop fået godkendt deres patent-ansøgning og kan nu gå i gang med at bygge flere undervandshoteller verden rundt.

Undervandshotellet kommer til at ligge 8,5 meter under vandoverfladen. (Foto: PR)
Undervandshotellet kommer til at ligge 8,5 meter under vandoverfladen. (Foto: PR)

Hvor skal du bo, næste gang du skal på ferie til Egypten? Hvis du holder af at bo lækkert, men også gerne vil bruge tiden i det lækre egyptiske vand, så er et splinternyt undervandshotel, som snart kan blive en realitet, måske den perfekte løsning for dig.

Et frieri på åben gade er blevet til historien om, hvor hurtigt vi kan finde frem til hinanden på internettet. (Foto:Flickr/Josh Sheril) Ferie Fotograferede frieri og forsvandt - par fandt dyrebart foto på nettet

Her får du nemlig både et luksuriøs værelse 8,5 meter under havets overflade, samt en eksklusiv panorama udsigt til livet på bunden af havet. Prisen på hotellet bliver hele 134 millioner kroner. Foruden hotellet i Egypten planlægger holdet bag hotelkæden også at opføre hoteller under vandet ved blandt andet Malaysia, Dubai og Israel.

Afrejse ved solopgang - eller bare først på dagen - kan betyde en mindre turbulent flyvetur. (Foto: Flickr/Christophe) Ferie Bange for turbulens? Så skal du flyve på dette tidspunkt

Adgang gennem elevator
Planet Ocean Underwater Hotel skriver på deres hjemmeside, at hotellerne efter planen skal bestå af 12 værelser, en lounge og en restaurant.

Når du skal op til havets overflade, foregår det via en elevator – lad os håbe den ikke går i stykker midt under opturen.

En musiker holder tale for sin udkårne ombord på flyver med en megafon i hånden. Ferie TV: Musiker synger kærlighedssang på proppet fly og går på knæ

Selve hotellet skal bygges i dobbelt svejset stål, mens vinduerne bliver lavet af 60 lags akrylglas, for at der ikke skal kunne trænge vand ind på værelserne. Alle rum og værelser bliver bygget i en cylinderform, der gør det nemmere for hotellet at modstå presset fra det omkringliggende vand. Værelserne bliver 3,5 meter brede og 5,5 meter lange.

Til Daily Mail fortæller manden bag hotellets design, Tony Webb, at han kalder konceptet for rumturisme her på jorden og tilføjer:

– Det filantropiske mål er, at give noget tilbage til det planetariske liv på bunden af havet. Det skal ske gennem restaurering af verdens mest truede koralrev, siger han.

Kendte må bo der gratis
Hvis du er en del af jetsettet, tilbyder Planet Ocean Underwater Hotel, at du kan bo under vandet ganske gratis. Som en del af deres promovering vil de nemlig samle 100 verdensstjerner, som alle får mulighed for at bo gratis, når de første hoteller står klar.

Fælles for kendisserne er dog, at de alle går op i at passe på miljøet. Man kan selv skrive til Planet Ocean Underwater Hotel, hvis man vil være en del af kendisprogrammet. Så hvis du mener, at dit stjernestatus er tilstrækkeligt stort til en plads blandt kendisserne, er det bare med at få sendt den e-mail afsted.

1 af 2 Adgangen til hotellet foregår gennem en elevator. (Foto: PR)
2 af 2 Undervandshotellet kommer til at ligge 8,5 meter under vandoverfladen. (Foto: PR)
24 kommentarer
Vis kommentarer