Vinterferie for dig, der ikke gider ski

Masser af naturoplevelser og adrenalinsus venter ikke-skiløbere i vinterferien

(Foto: VisitSweden)
(Foto: VisitSweden)

Ski, ski, ski. I disse uger handler feriesnak nærmest ikke om andet. Det giver meget god mening, når man tænker over, at det netop er nu, at over en halv million danskere pakker støvletaskerne og de lange underbukser og drager mod puddersne, hyttehygge og ikke mindst høj fart på pisterne.

Du tror måske, at der er bestemte destinationer, som du lige så godt kan afskrive, hvis du er én af dem, der ikke gider aktiviteten på løjperne med planker under fødderne.

Se også: Disney-sex gør danskerne lykkelige

Men det behøver du faktisk ikke. Vores belejligt nærliggende naboland mod øst, Sverige, byder nemlig også på masser af sjove oplevelser for dem, der bare gerne vil nyde sne og vinter uden ski under fødderne.

Her har du VisitSwedens forslag til alternative aktiviteter til vinterferien – du får alt fra snescooterræs og hundeslædetur til nordlys og rensdyrsightseeing.

Nordlys, samer og rensdyr i Björkliden og Riksgränsen:
En af de mest mindeværdige oplevelser, man finder i Sverige, er nordlyset. Flere af de nordlige skidestinationer som Riksgränsen og Björkliden tilbyder ture, så du kan komme ud og se den smukt oplyste polarhimmel. Der er både mulighed for et par timers tur ved en udkigspost, besøg i en nationalpark med overnatningsmuligheder, eller en samer-tur, der både byder på nordlys, vandring og overnatning, fuldkommen som samerne har gjort det i århundrede i Lapland.

Hundeslæde i Riksgränsen og Isaberg:
De fleste af Sveriges skidestinationer tilbyder hundeslædekørsel. En tur med en hundeslæde er en anderledes måde at indtage naturen på, og i Sverige kan man finde alt fra heldagsture ved Riksgränsen til kortere ture i det sydlige Isaberg.

Se også: 7 billige skirejser

Snescootertur i Idre Fjäll og Funäsfjällen:
Skal der være mere fart på, kan man i Idre Fjäll og Funäsfjällen vælge at bytte hundene ud med en snescooter. Funäsfjällen har over 450 km kortlagte snescooterruter, der går over højfjeldet og gennem noget af Sveriges skønneste natur. Og der er garanti for fuld fart frem, for de kilometerlange ruter bliver holdt ved lige af pistemaskiner, der sørger for perfekt føre.

– De fartglade får sig en på opleveren, når man på en tilfrosset sø for lov til at give fuld gas og flyve over sneen på snescooteren, der er som en motorcykel på larvefødder, siger Anna Kron Boysen PR manager hos Visit Sweden og tilføjer:

– Du kan endda tage en off-pist snescooter-tur, hvis du har mod på det. Det er en tur, der kan udfordre selv de mest eventyrlystne.

Se også: Fuld 29-årig stjal flyets megafon – nu venter bøde på 60.000

Isklatring og isfiskning i Björkliden og Isaberg:
For dem, der hellere vil lege på is frem for sne, byder Vintersverige også på et par fantastiske oplevelser. I Björkliden fryser de store vandfald, så man kan isklatre på dem, og for lystfiskerne er eksempelvis Isaberg et fantastisk sted at prøve kræfter med isfiskning.

1 af 2 (Foto: VisitSweden)
2 af 2 (Foto: VisitSweden)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere