Virusudbrud på krydstogt med danske turister

Ni personer blev smittet med coronavirus på SeaDream 1, der havde danskere med ombord

Brostrøm: Kurven er knækket - men der er stadig bøvl på Vestegnen og med mink i Nordjylland

Forventningerne var enorme til SeaDream 1, der skulle være det første skib til at genoptage krydstogter i Caribien siden marts.

Skibets norske ejere ville vise omverdenen, at det sagtens kan lade sig gøre at tage på krydstogt uden at gå på kompromis med passagernes sikkerhed. Planen var blandt andet at foretage hyppige tests.

Faktisk var ejerne så sikre i deres sag, at de havde inviteret rejsejournalister og bloggere ombord på skibet, der sejlede fra Barbados i starten af november. De skulle bevidne, at sikkerhedsforholdene ombord på det luksuriøse skib var i top.

Fire dage senere lød kaptajnens stemme over skibets højtalere:

- Vi beder alle passagerer om at vende tilbage til deres kahytter.

Der var konstateret coronavirus blandt de 53 passagerer og 66 besætningsmedlemmer, hvoraf tre var danskere.

Det skriver standby.dk.

Viking Cinderella vil sejle til Danmark, selv om de danske myndigheder lige nu ikke tillader, at krydstogtpassagerer går fra borde i landets havne. Foto: PR Ferie Pandemi-offensiv: Krydstogtskib kommer til Danmark

Superluksusliner
De tre danskere blev alle testet negative, og søndag var de tilbage i Danmark.

Alle havde booket billet via det Hellerup-baserede luksusrejsebureau Peacock Travel, der på sin hjemmeside beskriver turen med det lille og eksklusive krydstogtskib 'som at sejle med en privat yacht'.

- Vi var i daglig kontakt med dem, og alt forløb stille og roligt, oplyser Peacock Travel til standby.dk.

Artiklen fortsætter under billederne ...

SeaDream 1 er et lille krydstogtskib. Det har kun plads til 112 passagerer og en besætning på 95. Arkivfoto: Finn Frandsen
SeaDream 1 er et lille krydstogtskib. Det har kun plads til 112 passagerer og en besætning på 95. Arkivfoto: Finn Frandsen
 

Ifølge det danske luksusrejseselskab Peacock Travel er SeaDream 1 udstyret med marmorbadeværelse, jetski og andet vandsportslegetøj. Arkivfoto: Finn Frandsen
Ifølge det danske luksusrejseselskab Peacock Travel er SeaDream 1 udstyret med marmorbadeværelse, jetski og andet vandsportslegetøj. Arkivfoto: Finn Frandsen
 

Ifølge USA Today sejlede SeaDream 1 med passagerer fra Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig, Storbritannien og USA. Mindst ni personer blev testet positiv for coronavirus, herunder syv passagerer og to besætningsmedlemmer.

Ifølge CNN blev alle passagerer testet for coronavirus, inden de steg ombord.

- Flere negative PCR-tests blev krævet, før passagererne kunne gå ombord, men dette viste sig ikke at være tilstrækkeligt, udtaler selskabet bag i en pressemeddelelse.

Viking Star har ni dæk og plads til 930 passagerer. Foto: PR Ferie Klar til turister: Krydstogtskib får eget testcenter

109 kommentarer
Vis kommentarer