Voldsom stigning: Dårligt dansk vejr gør afbudsrejser markant dyrere

Priserne på afbudsrejserne er steget med op til 90 procent

Dårligt dansk sommervejr har fået priserne på afbudsrejser til at stige dramatisk. Arkivfoto: Thomas Larsen/Ritzau Scanpix
Dårligt dansk sommervejr har fået priserne på afbudsrejser til at stige dramatisk. Arkivfoto: Thomas Larsen/Ritzau Scanpix

Dage med regnbyger og blæst har aflyst dejlige solskinsdage i Danmark, og straks er priserne på afbudsrejser sendt på himmelflugt i forhold til blot en uge siden.

Prissammenligningssiden travelmarket.dk har foretaget et pristjek for Ekstra Bladet, og det viser, at priserne er steget voldsomt.

Kan du rejse på lørdag, kan du nu komme otte dage på uspecificeret hotel i Tyrkiet fra 2.498 kroner, eller du kan komme 8 dage til Kreta i Grækenland på uspecificeret hotel fra 2.698 kroner. En uge med 'all inclusive' i Tyrkiet kan fås fra 2.897 kroner.

Til sammenligning viste et pristjek sidste fredag, at afbudsrejserne i den uge var markant billigere. Her kunne man for eksempel komme til Grækenland for 1.398 kroner, Tyrkiet for 1.499 kroner og Egypten for 1.499 kroner.

Se også: It-ekspert: Pas på de gratis netforbindelser på ferien

Vejret har skiftet

Forklaringen på prisstigningen skal findes i, at for en uge siden var vejret i Danmark fantastisk med sol og varme temperaturer på over 30 grader.

- Pristjekket viser, hvor stor indflydelse det danske sommervejr har på priserne på afbudsrejserne sydpå. Når der er sol og varme herhjemme, er efterspørgslen ikke nær så stor, som når det regner og blæser, siger Ole Stouby, direktør hos Travelmarket, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Billigste afbudsrejser

Billigste afbudsrejser i den kommende weekend (uge 28)

- Grækenland: 2.698 kroner

- Tyrkiet: 2.498 kroner

- Egypten: 2.897 kroner

- Spanien: 3.155 kroner

- Tunesien: 3.169 kroner

- Bulgarien: 3.495 kroner

- Dubai: 3.169 kroner

Kilde: Travelmarket pristjek for Ekstra Bladet 4. juni 2019

- Faktisk er priserne ganske fornuftige med tanke på, at det er den absolutte højsæson og det dårlige vejr. Jeg vurderer, at der fortsat er mange rejser i markedet, men prisen vil sikkert stige yderligere i de kommende dage, siger Ole Stouby.

Se også: Missede safaritur: Havde kun sat syv minutter af til check-in

85 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere