Will Smith og Jay-Z investerer i campingens svar på Airbnb

De to superstjerner investerer flere millioner i en online platform for campingpladser

Normalt forbinder man de to herrer med film og musik, men nu investerer de også i campinglivet. Foto: Colourbox
Normalt forbinder man de to herrer med film og musik, men nu investerer de også i campinglivet. Foto: Colourbox

Den amerikanske hjemmeside Hipcamp, som er campingpladsernes svar på Airbnb, har fået to nye investorer.

Både Jay-Z’s og Will Smiths investeringsfonde har fået øjnene op for platformen, som siden 2013 har tilbudt amerikanerne unikke campingoplevelser.

Jay-Z’s investeringsfond Marcy Venture Partners og Will Smiths Dreamers VC har, ifølge mediet Outdoors, tilsammen investeret 25 millioner dollars sammen med en række andre investorer.

Selskabet Hipcamp er vurderet til en værdi af 127 millioner dollars (854.522.577 danske kroner).

Se også: Krydstogtskibe fragter flygtninge til USA

Hipt at campere
Begge investeringsfonde ser store muligheder i campinglivet.

- Hipcamp er en del af en større trend. Vi ser en stor bevægelse mod friluftsliv blandt millennials, siger partner i Dreamers VC Vikram Sasi.

Hipcamp blev grundlagt i 2013 af Alyssa Ravasio, og er siden blevet den største onlineplatform for campingpladser i USA. Ravasio startede med at bygge en database, som tilbød informationer om offentlige campingpladser. Man kunne blandt andet se ledige pladser og anmelde stederne - om der var en flot udsigt, en smuk solopgang eller om stedet tilbød toilet og bad.

Se også: Flyskræk? Tag din miniature-hest med

På grund af pladsmangel på de offentlige campingpladser begyndte Alyssa Ravasio at finde private, som ejede jord, der kunne bruges til camping. På den måde udviklede platformen sig til at blive campingpladsernes svar på Airbnb.

- Vi vil gerne investere i fremtiden foran os, siger Larry Marcus, direktør hos Marcy Venture Partners.

Foto: Anita Graversen Ferie - 23. feb. 2019 - kl. 15:18 Hvor mange kan der være i den her campingvogn

Han tror, at Hipcamp har muligheden for at få en stor indflydelse på kulturen, da brugen af mobiltelefoner og computere er stigende.

- At komme væk fra teknologi er virkelig vigtigt, siger han til Outdoor.

Jay-Z og Will Smith skal tiltrække flere afroamerikanere
Statistikker viser, at afroamerikanere i stigende grad vælger friluftslivet, når de skal på ferie. Det er et marked, som Hipcamp gerne vil ind på.

- En af grundene til, at vi er blevet partnere med Jay-Z og Will Smith og deres investeringsfonde, er, at vi gerne vil sende en besked om, at vi rykker fremad. Udendørsliv er for alle, siger Alyssa Ravasio, grundlægger af Hipcamp.

Maria Vendelin og Peter Koudal fra Silkeborg. Foto: Anita Graversen Ferie - 23. feb. 2019 - kl. 23:07 Danmarks største drømmefabrik

Hun fortsætter:

- Afroamerikanere har længe haft en stærk tilknytning til campinglivet, så partnerskabet handler også om at se det og få folk til at føle sig velkomne.

Hun håber, at platformen kan vokse sig endnu større med hjælp fra de to nye investorer.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere