10 dage efter Larsens død: JYSK sætter vild rekord

Torsdag – 10 dage efter dynekongens død - satte JYSK rekord for butiksåbninger på én dag

Med iver og dygtighed lykkedes det Lars Larsen at sætte Danmark på verdenskortet og gøre JYSK til et globalt foretagende - hør her, hvordan han vil blive husket. Producer: Lasse Brøndal

En af dansk erhvervshistories mest ekspansive købmænd ville berettiget have været stolt, hvis han havde været i live.

Torsdag i denne uge satte dyne-imperiet JYSK nemlig ny rekord for antallet af butiksåbninger.

11 nye butikker slog dørene op torsdag den 29. august, skriver koncernens interne medie ’Go Jysk’.

Stifteren, Lars Larsen, sov mandag den 19. august stille ind i en alder af 71 år. Han havde leverkræft.

Flagene stod på halv i hovedsædet i Aarhus, hvorfra man forsikrede om, at ’Selvom grundlæggeren ikke længere er iblandt os, lever købmandskabet videre i JYSK’.

Løfte til Larsen
Jan Bøgh, CEO & President i JYSK, lovede, at man ufortrødent ville fortsætte dynekongens ambitioner om at ekspandere voldsomt. Et løfte, man er i gang med at indfri.

De 11 butikker åbnede forleden i otte forskellige lande: Ukraine, Rumænien, Tjekkiet, Grækenland, Bulgarien, Norge, Polen og Sverige.

’Hver gang vi åbner en ny butik, dyrker vi vores JYSKe værdier, og jeg ser meget frem til at åbne mange flere butikker og slå nye rekorder i det kommende finansår,’ siger koncerndirektør for Jysk Nordic, Mikael Nielsen, til Go Jysk.

I alt har JYSK åbnet 19 butikker i denne uge.

Lars Larsen har gjort sønnen Jacob Brunsborg til bestyrelsesformand for Jysk-dynastiet, efter dynekongen har fået leverkræft. Samtidig har han sikret sin familie ejerskabet af hans virksomhed. Men en fond kan få afgørende indflydelse i fremtiden. Arkivfoto: Ritzau Scanpix Tæt på Sådan er Jysk-familien sikret

Foto: NILS MEILVANG Kendte På 40 år: Sådan blev Lars Larsen blandt Danmarks rigeste
46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere