55-årig dansk sanger skal giftes

Søren Sko har vidst i et år, at han skal giftes, men derfor frygter han stadig den tale, som han skal holde for sin kommende brud

22. september vil kirkeklokkerne ringe lystigt i Frederiksberg Kirke, når Søren Sko skal giftes med sin Malene. Foto: Tv 2
22. september vil kirkeklokkerne ringe lystigt i Frederiksberg Kirke, når Søren Sko skal giftes med sin Malene. Foto: Tv 2

Søren Sko kommer til at udfordre sig selv, når han 22. september skal giftes med sin forlovede, yoga-instruktøren Malene Bak Frederiksen i Frederiksberg Kirke.

Selve vielsen og den efterfølgende fest er Søren Sko helt okay med, men det med at skulle holde en tale for bruden volder ham en lille krise.

- Jeg har aldrig holdt en tale før, fortalte sangeren til Ekstra Bladet, da der var pressemøde på 'Toppen af poppen'.

Umiddelbart skulle man tro, at Søren Sko ville vælge den nemme løsning og synge en sang for sin brud. Det med at synge har han 30 år erfaring med.

- Ej, det er simpelthen for nemt! Det svære for mit vedkommende vil være at holde en tale. Jeg skal jo udfordre mig selv, siger Søren Sko.

Det har hun styr på
Umiddelbart lader det ikke til, at det er sangeren selv, der har arrangeret parrets store dag ned til mindste detalje.

Til ugebladet Her & Nu har han forklaret, at det er den kommende fru Sko, Malene Bak Frederiksen, der styrer det organisatoriske i forbindelse med det kommende bryllup.

- Min kommende hustru er et organisatorisk supertalent. Det styrer hun med hård hånd. Jeg glæder mig helt vildt, fortæller han til ugebladet.

Bryllupsrejse bliver det ikke til lige med det samme, da parret næsten lige har været en måned i Spanien. Men når det er tid til en bryllupsrejse, så drømmer de om en tur til Bali.

Anden gang
Det er anden gang, at Søren Sko sætte sin autograf på en vielsesattest. Tidligere var han gift med kæresten fra hans gymnasietid, Henriette.

De to blev skilt fra hinanden i 2016. Sammen har Søren og Henriette to voksen sønner.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere