Aalbæk efter svindel-sag: Mine penge er væk

Dansk advokat anklaget - snød filmproducenter for op mod 100 millioner kroner

Peter Aalbæk er blandt de mange producenter, der angiveligt er blevet snydt af en advokat. Foto: Mikkel Khan Tariq
Peter Aalbæk er blandt de mange producenter, der angiveligt er blevet snydt af en advokat. Foto: Mikkel Khan Tariq

Million-svindlen kunne være plottet i en nyt blockbuster-drama fra Zentropa, men i virkeligheden er der ikke noget at grine ad for Peter Aalbæk. Når regnestykket engang bliver gjort op, vil den aktive producer nok stå tilbage som en af de største tabere.

Advokat Susanne Fryland er blevet fyret fra advokatfirmaet Johan Schlüter, hvor hun administrerede producenters rettighedspenge, når deres film havde været vist på tv. Siden 2011 har Fryland angiveligt svindlet for op mod 100 millioner og et af ofrene er Peter Aalbæk Jensen.

- I og med at vi står for mellem 1/5 og 1/4 af de film, som sendes ud, vil der da klart være en indtægt, vi er gået glip af. Men uanset hvordan sagen ender, regner jeg ikke med, at Zentropa nogen sinde ser de penge. Bedragerier kendetegnes som oftest ved, at alle pengene er brugt, og skulle bedrageren endelig eje et eller andet - en villa for eksempel - vil den typisk også være forgældet. Så jeg tror ikke på julemanden i denne sammenhæng, siger Zentropa-bossen, der ikke mener, at han selv burde have opdaget bedrageriet langt tidligere.

Bygger på tillid
- Den ordning, som Johan Schlüter har skabt og administrerer, sikrer, at tv - og filmproducenter får penge, når deres film er blevet vist et eller andet sted. Schlüter udregnede hele modellen og satte det i system. Herefter har vi fået en check en gang imellem, men vi har aldrig været i stand til at tjekke, om beløbet på checken var dækkende. Der har aldrig eksisteret en kontrolfunktion. Hele systemet er alene baseret på 100 pct. tillid.

Producent Regner Grasten, der stod bag Tarok-filmen, er chokeret over bedrageriets omfang. Foto: Polfoto, Kamilla Bryndum flash - 3. jul. 2015 - kl. 08:59 Regner Grasten rystet over million-skandale

Ifølge Aalbæk er producenterne bare glade, når der falder lidt penge af, men om checken burde være på 2000 kr. i stedet for 200 kr., har producenterne ikke en kinamands chance for at gennemskue.

- Det er lige som med opgørelserne fra Skat. Hvem pokker kan gennemskue den slags, siger Peter Aalbæk, der kan ikke lade være med at ryste på hovedet af hele situationen.

Gangsternes hvide handsker
- Det er altid de største gangstere, der har de hvideste handsker. De bliver aldrig tjekket. Men det bør man gøre. Johan Schlüter har en enestående høj stjerne hos filmproducenterne i almindelighed og hos Zentropa i særdeleshed. Han har været med til at skabe Zentropa, så vi er ham stor tak skyldig. Men det her havde ingen af os simpelt hen set komme, siger Aalbæk om sin advokatven, hvis kollega, Susanne Fryland, nu er politianmeldt for den påståede svindel.

Susanne Løkkegaard Fryland er mistænkt for at have svindlet for op mod 100 millioner. Foto: Stine Bidstrup/Polfoto Plus Anklage: Dansker snyder Hollywood-legender for formue

76 kommentarer
Vis kommentarer