Adam Holms chef: DR vil ikke blande sig

Adam Holms anmeldelse af bogen 'Kipnappet' har skabt massiv kritik. Men DR tager afstand

Adam Holm har været under massiv kritik, efter han anmeldte bogen 'Kidnappet'. (FOTO: Thomas Borberg)
Adam Holm har været under massiv kritik, efter han anmeldte bogen 'Kidnappet'. (FOTO: Thomas Borberg)

Efter Adam Holms anmeldelse af bogen 'Kidnappet', som Jeppe Nybroe har skrevet, efter han blev holdt som gidsel 28 dage i Libanon, har der været en massiv kritik af Adam Holm.

Holm er også vært på DR2 programmet Deadline, hvilket giver anledning til at kritisere de kontroversielle anklager af fakta i 'Kidnappet'. Men chef og redaktør for Deadline, Heidi Robdrup, siger, at det ikke påvirker jobbet hos DR.

- At Weekendavisen beder Adam om at lave en anmeldelse af bogen, har ikke noget med hans job som vært på Deadline at gøre, siger hun.

Se også: Adam Holm står fast ved kritik af Jeppe Nybroe

Tidligere problemer med Holm
Adam Holm har tidligere været beskyldt for at komme med kontroversielle udtalelser. I 2013 fik han en reprimande af DR, da han havde skrevet i en kronik i Politiken, at ’religion er ganske enkelt ren narresut’

- Alle har ret til at sige deres mening. Også Adam. Så vurderer vi, om det, der er sagt i det offentlige rum, er foreneligt med den dækning, vi selv prioriterer, siger Heidi Robdrup.

Se også: Jeppe Nybroes bror om kritik: Det er ærgerligt

Beskylder Nybroe for at lyve
Adam Holm antyder i sin anmeldelse, at Jeppe Nybroes erindringer ikke kan være sande.

Nogle af de kritikpunkter, Adam Holm kommer, er blandt andet, at Jeppe Nybroe har rene negle og armbåndsur på, da et 'proof of life'-billede bliver sendt hjem til familien. Billedet, der også pryder forsiden af bogen.

Derudover undrer Holm sig over, hvordan Nybroe kunne få lov til at kommunikere med sin familie og andre derhjemme.

Her kan du se et interview med Jeppe Nybroe, da han er kommet tilbage til Danmark

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!