Anmeldelse af ny Linse-bog: 'Børnepsykologer vil ikke klappe i hænderne'

'Jeg er sikker på, at børnepsykologer ikke ligefrem vil klappe i deres hænder, når Linse mener, at bliver man mobbet – så skal man slå igen. Men det mener hun virkelig!'

(Foto: Henning Hjorth)
(Foto: Henning Hjorth)

 
Linse Kessler i samarbejde med Michael Holbek: SLAP DOG AF - Linses guide til et godt liv. 208 sider. 250 kroner. Ekstra Bladets Forlag. Udkommet den 27. oktober 2015.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er nok de færreste, der ikke kender Linse. TV3 kører nu 8. sæson af ’Familien fra Bryggen’, og Linse har fået placeret sig som en af de absolut største tv-personligheder i Danmark.

I dag udkommer hendes anden bog, ’SLAP DOG AF – Linses guide til et godt liv’, med gode råd til alt fra, hvordan man finder den rigtige farve-foundation til, hvordan man tackler mobning.

Man skal ikke sætte næsen op efter at fordybe sig i en lang historie. Der er som sådan ikke rigtig en sammenhæng i bogen.

De enkelte afsnit er emner, der interesserer Linse, og hvor hun har fået en god portion livserfaring, som hun deler ud af.

Fra tv ved vi, at Linse på trods af en hård barndom og en fortid som kriminel altid vælger en positiv tilgang til livet. Falder hun fra det højeste træ i skoven, kravler hun hurtigt op i det næste. Hun har lært sig at mobiliserer alt det, der er svært, til styrke, og med en beundringsværdig tro på sig selv virker hun nærmest uovervindelig.

Hvad er det for en overlevelsesstrategi, Linse har, og hvordan evner hun at vågne op hver eneste dag med fornyet energi og positivitet? Hvordan finder hun overskud til altid at være så glad?

 

I bogen giver Linse konkrete råd til, hvordan du lægger låg på negative tanker og sikrer dig, at dagen bliver god.

Linse deler gavmildt ud af sin egen livserfaring, sine værdier, sine holdninger og sine drømme. Der er gode råd om familie, venskaber, sex og parforhold - og om utroskab.

Og som vi kender Linse, har hun et stort hjerte, når det kommer til dyr og mennesker, der har det svært; mishandlede hunde, kræftsyge børn og ’skæve eksistenser’. I bogen forklarer Linse på den fineste måde, hvor meget hun får igen, når hun hjælper.

Linse Kessler udkommer med en ny bog i morgen. Foto: Henning Hjorth Danske kendte - 26. okt. 2015 - kl. 08:40 Se mit bollespejl

Linse har sine helt egne regler. Jeg er sikker på, at børnepsykologer ikke ligefrem vil klappe i deres hænder, når Linse mener, at bliver man mobbet – så skal man slå igen. Men det mener hun virkelig!

Har man læst den første bog ’Linse. Jeg gør hvad jeg vil’, som er er barsk og underholdende livsfortælling, er det måske ikke så svært at forstå, hvordan Linse tænker. Hun er vokset op med gadens uskrevne regler, og med samlet seks år bag tremmer har der næppe været plads til svaghed og selvmedlidenhed i hendes liv. Et liv hvor kun de stærkeste kommer ud som hele mennesker på den anden side.

Så selv om man (forhåbentlig) er dybt uenig i at man skal lære sine børn at slå igen, er budskabet om at have modet til at sige fra og tydeligt sætte grænser, måske netop noget af det, vi beundrer Linse for.

Har man tendens til at være pessimistisk og mangler overskud i hverdagen, kan bogen sluges som en livs-vitaminpille, der måske kan holde vinterdepressionen 1,5 meter på afstand.

Men bogen kan læses af alle. De mange konkrete råd kan - om ikke andet - bruges til inspiration, og så gør de os lidt klogere på den altid glade og stærke bryggertøs.

På ferie på kreta. Jeg fik lige lyst til at se, om ikke mine 1600 millimliters babser klædte sådan en sandstrand. (Privatfoto) Kendte Linse: Sådan vil jeg tages

39 kommentarer
Vis kommentarer