Anmeldelse: Helt håbløst

’Badehotellet’ er også i anden sæson så uambitiøs og bedaget, at man nærmest ikke tror sine egne øjne og ører

’Badehotellet’ har fået tilført nyt blod i form af bl.a. Anders Juul og Sigurd Le Dous, men ligner stadig en forloren folkekomedie fra forrige århundrede. 
(Foto: Mike Kolöffel / TV 2)
’Badehotellet’ har fået tilført nyt blod i form af bl.a. Anders Juul og Sigurd Le Dous, men ligner stadig en forloren folkekomedie fra forrige århundrede. (Foto: Mike Kolöffel / TV 2)

 
Badehotellet, sæson 2, afsnit 1. TV2. 12. januar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

’Vandbakkelserne er faldet sammen. Helt sammen!’. Der er med andre ord knald på allerede fra starten af anden sæson af ’Badehotellet’. Nej, spøg til side, serien er stadig lige så træg og bedaget som en blanding af Morten Korch og og et Rich’s samlealbum.

Og hvis hensigten er at sætte os tilbage til et sepia-farvet Danmark, der aldrig har eksisteret som andet end en nostalgisk, nationalromantisk fantasiforestilling, bliver man snarere mindet om, hvor meget der er sket inden for tv-dramatikken i de senere år. Uden at det har sat sig de mindste spor hos forfatterne Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, der stadig stavrer derud af med dramaturgiske gangstativer og filmiske førerhunde.

Se også: Ny sæson af Badehotellet: Se de tre nye 'sheiker'

Det er i og for sig også imponerende, hvordan det lykkes instruktøren Fabian Wullenweber at få en række af landets mest kendte skuespillere til at opføre sig, som var de med i en dilettantforestilling på det lokale forsamlingshus engang midt i det forrige århundrede. At få selv Bodil Jørgensen til at virke utroværdig, er immervæk noget af en præstation.

Bundniveauet er i det hele taget nærmest uhyggeligt lavt, men hvis man skal pege på de mest pauvre præstationer, bliver der nok dødt løb mellem Lars Ranthes grosserer Madsen og Jens Jacob Tychsen som forlibt kongelig skuespiller. Der overspilles på en måde, som får et gammelt lysstpil med Ove Sprogøe og Dirch Passer til at virke subtilt i sammenligning.

Vi skriver ellers 1929 og der burde være masser at  dramatisk stof at tage fat på. Børskrakket venter ude i horisonten (og nævnes da også en passant), og på de indre linjer er der gang i både en formodet mordsag, et lurende arveopgør og diverse følelsesmæssige forviklinger, men det bliver alt sammen jappet afsted uden antydningen af nærvær eller timing og det handlingsmæssige højdepunkt er i stedet en bagbundet barnepige i fastelavnskostume. Tager I pis på os?

Se også: Bodil Jørgensen: Man må jo rejse sig igen

Og selv om man i år har fået tilføjet nyt, ungdommeligt blod i form af arkitekten Max Anders Juul og reklamemanden Philip (Sigurd Le Dous), der er så fremmelige, at de lytter til Louis Armstrong, ligner de stadig nogen kække ungersvende, der er taget direkte ud af en forloren folkekomedie.

Vi venter stadig på, at den fortabte søn skal vende hjem og gøre krav på sin arv – hvilket måske kan bringe et minimum af dynamik ind i universet – men indtil da er ’Badehotellet’ tv-seriernes svar på erstatningskaffe og havresuppe. Og det er vist de færreste, der længes tilbage efter det. Ja, selv ’1864’ er at foretrække. Der skal alligevel noget til.

Instr.: Fabian Wullenweber Medv.: Rosalinde Mynster, Bjarne Henriksen, Anette Støvlebæk, Peter Hesse Overgaard m.fl.

Se også: Badehotellet fortsætter i en sæson 2

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere