Anmeldelse: Skuespillets kunst

Det er først og fremmest Trine Dyrholm og kompagnis indsats, der får ’Arvingerne’ til at løfte sig

42-årige Trine Dyrholm bliver bare bedre og bedre med årene. (Foto: DR)
42-årige Trine Dyrholm bliver bare bedre og bedre med årene. (Foto: DR)

 
Arvingerne, afsnit 13, DR1 11. januar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hvis man skal klandre ’Arvingerne’ for noget, er det, at der næsten hældes for meget på. Stort set hver eneste scene indeholder en dramatisk konflikt eller et voldsomt følelsesudbrud i sådan en grad, at det godt kan virke så konstrueret, at det truer troværdigheden. Og slet ikke giver seeren tid eller mulighed for at fordybe sig, da man få sekunder efter allerede er et helt andet sted i handlingen.

Her i trettende afsnit oplevede vi eksempelvis, at Frederik både svigtede sin lillebror, forsøgte at kvæle sin søster samt til slut alligevel at redde sin lillebror ud af fængslet. At Melody blev afhentet/kidnappet af sin morfar og Isa. At Signe indledte en affære med sin fars forhadte chef, samt at Gros kunstsvindel var i overhængende fare for at blive afsløret. Plus det løse.

Se også: 'Arvingerne' griner selv: Jesper er så sjov

Forfatterne bag ’Arvingerne’ er med andre ord stærkt bevidste om, at både fjernbetjeningen og iPaden hele tiden ligger lige ved siden af seeren i sofaen og kalder på opmærksomheden. Men det siger også en hel del om den ekstremt professionelle og effektive eksekvering af historierne, at man alligevel sluger dem råt og tilmed er virkelig godt underholdt imens.

Æren for det, må i høj grad tilskrives de virkelig dygtige skuespillere, der alle til hobe yder noget af det ypperste, de hidtil har præsteret og samtidig virker fuldstændig i sync med deres roller. Alligevel føler jeg mig nødsaget til at fremhæve Trine Dyrholm i rollen som Gro, der blot med et enkelt ansigtsudtryk er i stand til at udtrykke et dybere og mere komplekst følelsesregister end man så i en samlet sæson af ’1864’.

Se også: Anmeldelse: Nye genvordigheder på Grønnegaard

Er der noget, den kvinde ikke kan? Hun har altid været god, men er blot blevet bedre og bedre og i en alder af 42 år står hun som sin generations nok bedste skuespiller lige nu. Der er aldrig så meget som antydningen af en falsk tone i hendes spil, og hun behersker med lige stor ekvilibrisme den underspillede desperation og en furies emotionelle eksplosioner.

Man forstår godt, at kollegaen Carsten Bjørnlund (som jo også selv gør det excellent) har fortalt, at han ofte er ved at tabe både næse og mund af beundring, når han ser hende arbejde under optagelserne. Hvis hun havde valgt Hollywood-vejen, havde hun stået øverst på alle plakaterne nu.

Der er med andre ord flere grunde til også at bænke sig foran skærmen de kommende søndage, men ’Arvingernes’ helt store adelsmærke er uden tvivl muligheden for at se så mange så veloplagte og velcastede skuespillere samlet på et sted.

Instr.: Jesper Christensen Medv.: Carsten Bjørnlund, Trine Dyrholm, Mikke Boe Følsgaard, Marie Bach Hansen m.fl. DR1.

Se også: 'Arvingerne'-Saab til salg

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere