Anmeldelse: '1864' kom klodset fra start

DR's kæmpesatsning overbeviste ikke i første ombæring

At lade den 11-årige rebelske Inge (Fanny Leander Bornedal) være omdrejningspunktet i første afsnit af '1864' virkede ikke som noget indlysende valg. (Foto: Per Arnesen, Miso Film)
At lade den 11-årige rebelske Inge (Fanny Leander Bornedal) være omdrejningspunktet i første afsnit af '1864' virkede ikke som noget indlysende valg. (Foto: Per Arnesen, Miso Film)

'1864'. 1. afsnit. Manuskript og instruktion: Ole Bornedal.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet stjerner

Da jeg sidste år besøgte Historiecenter Dybbøl Banke med familien, talte vi også om den dengang kommende tv-serie, hvorefter den yngste på 10 år udbrød: ’Jamen vi tabte jo. Hvorfor i alverden vil man lave en tv-serie om det?’

Og det er da egentlig et meget godt spørgsmål, som vi ikke får besvaret i første afsnit af DR’s kæmpesatsning på historien om året, hvor Danmark blev en lilleputnation. Ej heller hvad de mange penge som serien har kostet er gået til. Man skulle måske have overvejet at bruge nogle af dem på en manuskriptkonsulent for der er flere ting her i første ombæring, der skurer fælt i både ører og øjne.

Serien er angiveligt inspireret – så har man ikke sagt for meget – af Tom Buk-Sweintys roste ’Slagtebænk Dybbøl’ – men den nutidige rammefortælling står for Bornedals egen regning. Ideen har muligvis været, at gøre historien mere nærværende for unge seere og samtidig komme med en lidt banal pointe om, at vi stadig er en nation i krig, men det virker ærlig talt noget søgt.

Et andet irritationsmoment er den salvelsesfulde fortællerstemme (der skal forgive at stamme fra Inges dagbøger), der bl.a. beretter om ’en glemt tid og en glemt krig’. Det er vist at stramme den en anelse.

Det kunne man så måske have levet med, hvis hovedhistorien havde fænget fra første kapitel, der indledes i 1851 lige efter treårskrigen, hvor vi møde de to hjemvendte soldater Thøger (Lars Mikkelsen) og Didrik (Pilou Asbæk), der muligvis har sejret på slagmarken, men vender hjem med henholdsvis indre og ydre sår, der ikke vil hele. Men fornemmer tydeligt den pædagogiske pegefinger her.

Se også: Krigen om 1864 raser allerede

Og begge karakterer er tilmed tegnet så groft op, at det nærmer sig folkekomedien. Den nationalliberale Monrad (der også var arkitekt bag den første danske grundlov) skildres også entydigt manisk i Nicolas Bros skikkelse, og det er da et festligt indslag, men det virker også en kende fortegnet. Og koblingen mellem den rænkesmedende Monrad og Lady Macbeth (der opfordrede sin mand til at myrde kongen) via Johanne Louise Heiberg (Sidse Babett Knudsen) er mildest talt også en kende klodset.

Men det gælder egentligt hele konstruktionen. Setuppet med den frisindede Inge og hendes nære forhold til de to kommende soldater Peter og Laust (den ene klog og indadvendt den anden modig og udfarende, så vi har endnu en tydelig kontrast), hvis venskabelige trekant jo kun kan ende i ballade, når hormonerne får lidt mere frit spil, har jeg også umiddelbart svært ved at finde helt troværdig.

Se også: Sidse Babett udnævnes til ridder af Frankrig

Bornedal må for min skyld politisere og aktualisere så meget han vil, så længe der kommet godt og medrivende tv ud af det. Hvis man så bliver lidt klogere undervejs, skader det jo ikke sagen. Men ingen af delene var rigtig tilfældet i aftenens anslag. Det kan selvfølgelig ændre sig undervejs.

Krigen er ikke tabt endnu. Men først slag var bestemt ingen sejr. På trods af Dan Laustens flotte billeder.

’1864’. 1. afsnit Manuskript og instruktion : Ole Bornedal Medv.: Pilou Asbæk, Lars Mikkelsen, Sidse Babett Knudsen, Sarah Sofie Boussnina m.fl. DR1, 12. oktober.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen