'1864' anmeldelse: Skolemesteren som instruktør

Ole Bornedal bliver ved med at terpe de samme pointer i en uendelighed

Lige som resten af seriens karakter er Didrich (Pilou Asbæk) stadig en underligt endimensional figur. (Foto: Per Arnesen/DR)
Lige som resten af seriens karakter er Didrich (Pilou Asbæk) stadig en underligt endimensional figur. (Foto: Per Arnesen/DR)

 
'1864'. Afsnit 5. Instr.: Ole Bornedal. DR1, 9. november

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Selv efter små fem timer føler Bornedal trang til at slutte af med, at fortælle, at nationen i årene op til 1864 var regeret af sindssyge, mens blodet siver ned af vinduerne i Monrads kontor. Bare for lige at sikre sig, at vi alle sammen har forstået det. Igen.

Søreme om budskabet indledningsvis ikke også udstanses i replikker som ’eliten så krigen som et spil’, mens de mere klarsynede var som ’børn, der opdager, at eventyret ikke længere giver nogen mening’. Hvis man nu skulle have været ude efter kaffe de utallige gange, noget lignende har været sagt.

Der var blod og lemlæstelse for næsten alle pengene i gårsdagens Laust & Peter-eventyr. (Foto: DR) TV - 3. nov. 2014 - kl. 12:10 Nedturen fortsætter - Kæmpelussing til '1864'  

Det meste af rosen (eksempelvis Carsten Jensen) eller kritikken (eksempelvis Pia Kjærsgaard) af ’1864’ syntes at gå på, i hvor høj grad man deler Bornedals opfattelse og dermed beskrivelse af begivenhederne dengang. Det er jeg i og for sig fløjtende ligeglad med – jeg kan sagtens påskønne værker, hvis skabere jeg er lodret uenig med.

Bornedal må i og for sig mene, hvad han vil, det er jo ikke ideologikritik det her. Og hvis det endelig kom til det, så er jeg langt hen ad vejen nok på linje med Bornedal. Men derfor er ’1864’ altså stadig ikke godt tv.

Heller ikke selv om instruktøren forsvarer sig med, at ’1864’ ikke er bygget op efter de for tiden gældende normer indenfor tv-seriens dramaturgi, men derimod skal ses som et sammenhængende episk forløb – altså snarere som en otte timer lang spillefilm.

Det er muligt, men det gør vel ikke noget, hvis man ikke mister masser af seere undervejs, fordi opbygningen er så træg og fuld af gentagelser, at det ligner en vejrudsigt i november. Og vi er jo stadig ikke kommet ind under huden på persongalleriet, der stort set ikke har gennemgået nogen psykologisk udvikling eller uddybelse, men blot sammenfattes i banaliteter som: ’Jeg tror ikke, at Didrich ønskede at være ond, han kunne bare ikke andet.’

Se også: Carsten Jensen: Du er en dead man walking, Ole Bornedal  

Selv når det lykkes Bornedal (i samarbejde med altid solide Søren Malling) at skabe en nogenlunde troværdig karakter med Johan, så skal han også lige undermineres med en komplet tåbelig hypnose-scene. For helvede, da.

Ja, det er blevet en smule bedre, efterhånden som krigen er kommet tæt på, selv om slagscenerne virker indtil videre lige så stive i det som det indledende oliemaleri.

Men Bornedal siger det i aftenes afsnit faktisk bedst selv via fru Heiberg: ’Hvis det var teater, ville det være den slags dilettant, som man hører rygter om, at de spiller i de lokale forsamlingshuse i provinsen. Med skolemesteren som instruktør’.

Den lader vi lige stå til næste søndag.

Se også: Skandaløst ringe  

 

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen