'Badehotellet' bedre end nogensinde

Successerien har tilsyneladende indset sin egen tomgang og åbnet op for en ny begyndelse

'Badehotellet' gør op med vanetænkningen. Hvem skulle nu have troet der? Foto: TV2
'Badehotellet' gør op med vanetænkningen. Hvem skulle nu have troet der? Foto: TV2

'Badehotellet - sæson 5'. Afsnit 6. Forfattere: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Konceptuerende instr.: Fabian Wullenweber. TV2, 19. marts.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Bemærk! Denne anmeldelse er skrevet, inden TV2 afslørede, at der kommer en ny sæson af 'Badehotellet'.

Se også: Bare rolig... Der kommer endnu en sæson af 'Badehotellet'

TV2 har endnu ikke meldt noget ud om, hvorvidt vi får en sjette sæson af 'Badehotellet' eller ej, men med seriens enorme succes (i hvert fald hvis seertal er parameteret) in mente, er der nok en del, der taler for, at vi skal tilbringe endnu en usandsynlig solrig sommer ved Vesterhavet.

Også selv om aftenens sæsonafslutning på mange måder kunne ses som en endegyldig finale. Ditmar sprang (næsten) ud af skabet, Frigh døde (lykkelig), Ane blev genforenet med sin datter, Weyse blev gift med sin skønne Helene og faderskabet blev afklaret, mens Morten og Fie pønser på at flytte til Newcastle. Og så videre og så videre. Ja, selv tidspunktet for handlingen (29. og 30 januar, 1933) lå uden for højsæsonen, og indikerede, at alt ikke var, som det plejer. Hvilket jo ellers har været udgangspunktet i samtlige sæsoner.

Se også: Sensation: 'Badehotellet' næsten godt

Men selv om man altså snildt kunne lukke og slukke her, vil det som sagt undre mig, hvis TV2 vælger at droppe sin mest populære dramaserie nogensinde. Fie kom da også med noget, der næsten kun kan tolkes som lovning på en fortsættelse med replikken: 'Vi åbner til sommer, som vi plejer'.

Det bliver dog heldigvis ikke 'som vi plejer', da boldene i den grad er blevet sat i spil, og man dermed har givet sig selv en god mulighed for en tiltrængt fornyelse. Selv seriens skabere har åbenbart indset, at nu kunne der ikke koges mere kastanjesuppe på den pind. Ja aftenens afsnit var tilmed det hidtil bedste nogensinde (det kræver så heller ikke voldsomt meget), så det kan jo være, at det ligefrem ender med at blive relevant. Eller i det mindste så godt, at man ikke behøver at gå i mentalt koma for at holde fortrædelighederne ud. 

Se også: Forloren hygge i 'Badehotellet': Det kan kun gå fremad

Man har i hvert fald givet sig selv muligheden for en ny begyndelse, hvilket jo egentlig er ganske overraskende, når seriens adelsmærker hidtil har været det forudsigelige handlingsforløb, de let genkendelige, endimensionale figurer, det adstadige tempo og en lukreren på et nostalgisk kunstigt danmarksbillede taget direkte fra OTA Solgryns reklameunivers.

Der er med andre ord plads til forbedringer. For nu at sige det høfligt. Men også en del, der tyder på, at de er på vej, så hatten af for det. Og hvis man overhovedet skal rose serien for noget, så er det, at man i det mindste har gjort sig umage med at de tidsmæssige markører har været på plads, og derfor skurrer det lidt i ørene, når Weyse slutter af med at spille 'As Times Goes By'. Sangen er godt nok skrevet i 1931, men var oprindelig kun et moderat lokalt hit, og har derfor næppe været kendt i  begyndelsen af 1933 i Danmark, der lige som resten af verden først opdagede kompositionen, da den i 1942 blev relanceret i filmen 'Casablanca'.

En detalje, jeg ved det, men det er som bekendt der, at man finder djævelen.

Medv.: Rosalind Mynster, Bodil Jørgensen, Lars Ranthe, Anne Louise Hassing m.fl.

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!