'Badehotellet': 'Rigtig godt blev det aldrig'

Rigtig godt blev det aldrig, men sæson syv af den populære tv-serie var den hidtil bedste, så vi napper gerne en mere

Gang på gang har Ekstra Bladets anmelder været efter skuespillet i 'Badehotellet', men hvordan har skuespillerne selv det egentlig med at spille så karikeret? Video/redigering: Tariq Mikkel Khan/Henrik Houlberg.

'Badehotellet - sæson 7'. Afsnit 6. Forfattere: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Konceptuerende instr.: Fabian Wullenweber. TV2, 2. marts.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Amalie Dollerup bag skrivebordet i rollen som hotelejeren Amanda i TV 2's successerie. Foto: Mike Kollöffel Film, tv & radio - 2. mar. 2020 - kl. 13:22 Uvished om 'Badehotellets' fremtid

Så nåede vi til vejs ende i sæson syv af 'Badehotellet', men med de seertal, som man endnu engang har kunnet mobilisere, er det svært at forestille sig, at vi ikke skal tilbringe endnu en sæson i det hyggelige selskab ved Vesterhavet. Gæsterne har i hvert fald tilkendegivet overfor hotellets nye leder Amanda, at de hjertens gerne kommer tilbage.

Lige som manuskriptforfatterne har lagt masser af ledetråde ud til en eventuelt kommende sæson. De var dog lige før, at tyskerne havde sat en stopper for det, da den forsmåede løjtnant for en kort stund fik beslaglagt de idylliske kulisser.  

Se også: Ny dansk krimiserie: Mere spild af tid

Hvilket så sætter den gode grosserer Madsen i et alvorligt dilemma, da han ved at afbryde sit samarbejde med tyskerne risikerer, at datteren mister sin ejendom. Ja, når man laver en aftale med fanden, ender den som regel med at give bagslag. Hvorimod den kære Edward Weyse fik lært, at det - i hvert fald nogen gange - ligefrem kan betale sig at tage stilling.

Derfor sluttede han selvfølgelig også denne sæson af med at synge Poul Henningsen og Kai Normann Andersens udødelige 'Man binder os på mund og hånd', hvis subtilt subversive tekst slap gennem den nazistiske censur.

Den ellers så servile Johan Ramsing (Rasmus Botoft) viste sig at være en udspekuleret svindler. Foto: TV2) Anmeldelser - 24. feb. 2020 - kl. 20:48 Chok: 'Badehotellet' overrasker

Jeg havde ikke troet, at jeg nogensinde skulle sige det, men det er jo lige før, man sidder og håber på en sæson mere, for selv om den kitschede udførelse stadig er en æstetisk udfordring, så har der med tiden jo sneget sig en hel del ganske interessant indhold ind i skidtet. Og man er ligefrem begyndt at kere sig om dele af persongalleriet.

Eller også har man bare vænnet sig så meget til det forlorne formsprog, at man er ved at blive immun overfor banaliteterne. Hvis man bliver ved længe nok, ender man jo nogen gange med at få ret.  

Thure Lindhardt gentog karrierens dårligste præstation som Flügelhorn i aftenens afsnit af 'Badehotellet'. Foto: TV2 Anmeldelser - 17. feb. 2020 - kl. 20:49 'Badehotellet': Den mest overspillede i dansk filmhistorie

Nej, rigtig godt blev det aldrig, men i forhold til de første fuldstændig dilettantiske sæsoner, der fik 'Huset på Christanshavn' til at ligne det rene avantgardeteater, har niveauet løftet sig markant i sæson seks og ikke mindst den aktuelle syvende sæson.

Hvis man fortætter på den måde, så ender det jo med at blive virkelig fedt, når vi når frem til sæson 11 eller 12.  

Medv.: Amalie Dollerup, Lars Ranthe, Anette Støvelbæk, Jens Jacob Tychsen m.fl.

72 kommentarer
Vis kommentarer