Dansk Netflix-serie skuffer gevaldigt

Trods flotte billeder af et hærget København løfter 'The Rain' sig ikke over det middelmådige

Her ser vi nærmere på den nye serie.

'The Rain'. Instr.: Kenneth Kainz. Verdenspremiere på Netflix 4. maj. Otte episoder i alt (anmeldelsen er baseret på de første tre).

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: EU tvinger Netflix og andre til mere europæisk indhold

Kvalitetsniveauet blandt tv-serier er i disse år tårnhøjt og streamingtjenester som især HBO og Netflix har formået at tiltrække nogle at branchens allermest talentfulde navne - både foran og bagved kameraerne. De dage, hvor tv primært var noget man beskæftigede sig med, hvis man ikke kunne få lov til at lave rigtige biograffilm, er for længst fortid.

Det betyder så også, at man virkelig skal stramme sig an, hvis man vil være med i den bedste eller blot den næstbedste række. Og det lykkes desværre ikke for Netflix' første danske satsning 'The Rain' at markere sig som en seriøs konkurrent..   

TV - 1. maj. 2018 - kl. 21:38 Populær Netflix-serie er tilbage: Her er dato og første trailer

Det er der flere grunde til. Den primære er dog historien, som simpelthen ikke er hverken god, substantiel eller original nok. Vi befinder os i en ikke alt for fjern men ikke nærmere defineret fremtid, hvor størstedelen af den danske befolkning er blevet udslettet af en virus spredt via titlens regn. Søskendeparret Simone (Alba August) og Rasmus (Lucas Lynggaard Tønnesen) bliver af deres  forældre - som tilsyneladende ligger inde med en særlig viden - placeret i en underjordisk bunker, lige inden ragnarok for alvor bryder løs.

Her tilbringer de de næste seks år afsondret fra omverden, men efterhånden slipper forrådet og tålmodigheden op, og de bliver nødt til at begive sig ud i verden.

Se også: Netflix udsteder for 9 mia. kr. junk-obligationer - skal bruge pengene på nye serier

Her møder de straks en en anden lille gruppe unge mennesker, som de efter noget  småklammeri hurtigt slår følge med, og sammen prøver de at finde frem til Simone og Rasmus' far, som - hvis han stadig er i live - måske kan redde verden.

Det er, som man måske kan høre, ikke jordens mest overraskende plot, der heller ikke bliver hjulpet på vej af en lidt klodset fortællestruktur, som muligvis giver mere mening længere fremme i forløbet (jeg har kun haft adgang til de tre første afsnit), men jeg tvivler.

De unge skuespillere gør det heller ikke synderligt overbevisende - det er dog ikke sikkert, at et internationalt publikum vil bemærke den noget stive omgang med det danske sprog - og formår ikke rigtig at puste liv og glød i deres noget underskrevne karakterer.

Det er ellers en af tv-seriernes absolutte styrker, at det store, episke format, giver tid og plads til at skabe nogle nuancerede og dynamiske figurer. Men altså ikke her.

Se også: Medie: Netflix vil opkøbe biografer

Det absolutte clou i 'The Rain' er billederne fra ruinerne af København (som man også så det i Max Kesners spillefilm 'QEDA' fra 2017), der virkelig er ganske overbevisende og skræmmende lavet. Her kan man tydeligt se,at budgettet ikke har hørt til i den skrabede ende. Måske man også skulle have brugt lidt flere penge noget seriøs manuskriptvejledning.

'The Rain' henvender sig primært til et lidt yngre publikum - dem der også er vilde med dystopiske serier som 'Hunger Games', 'Divergent' og 'Maze Runner' - men jeg tvivler stærkt på, at den fænger i same omfang som de nævnte titler.

Bevares. 'The Rain' er skam ingen katatrofe. Den er bare heller ikke særlig god. Og det er der som sagt, så meget andet, der er, så mit bud er, at den ret hurtigt drukner i mængden. Jeg mener, når eksempelvis 'The Handmaid's Tale' blot er et klik væk, hvorfor skulle man så vælge 'The Rain'? Med minde man har virkelig meget tid til overs.

Medv.: Alba August, Mikkel Boe Følsgaard, Lucas Lynggaard Tønnesen, Iben Hjehle m.fl.

Se traileren her.

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere