Anmeldelse: Den halvskæve Danmarkshistorie

Der er gode grin på Bellevue Teatret, men råmaterialet halter

Berthelsen og Kopernikus som historiske personer. Hvilket fremgår af, at de er iklædt lampeskærme, lysestager og kniplinger. (Foto: Isak Hoffmeyer)
Berthelsen og Kopernikus som historiske personer. Hvilket fremgår af, at de er iklædt lampeskærme, lysestager og kniplinger. (Foto: Isak Hoffmeyer)

 
Bellevue Teatret: Danmarkshistorien. Premiere d. 23. januar 2016

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Kan tre skuespillere opføre hele Danmarkshistorien på halvanden time?

At dømme efter forestillingen på Bellevue Teatret, der netop har haft premiere, er det korte svar:

Nej.

For det første varer forestillingen efter min måling omkring to timer – og her er pausen trukket fra. For det andet sker der en del frontforkortninger undervejs. For eksempel er renæssancen helt sprunget over. Så røg Christian IV lige, og hvor rimeligt er det?

Komprimeringen er nødvendig, dels fordi Mille Dinesen, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus bruger en tid på at løbe sig selv og historien i gang, dels fordi første akt strækker sig helt tilbage til istiden, således at vi først efter pausen når frem til middelalderen.

Anders W. Berthelsen er ikke en drengerøv og har ikke noget problem med at blive ældre. (Foto: Linda Johansen) Kendte Anders W. Berthelsen: Jeg er ikke en 'sucker' for fortiden
Misse Møhge
Meget af det er vældig morsomt, og scenografien er en særlig fest.

Som muligvis bekendt har Bakken fået en afdeling, der er som taget lige ud af Matador. Det viser sig nu, at rekvisitterne ikke tåler lave temperaturer, så de er oplagret på Bellevue Teatret i vinterperioden.

Sådan lyder forklaringen i hvert fald.

Så kan tingene jo lige så godt benyttes i forestillingen, og det gør de. Misse Møghes pels illuderer en neandertalers overtøj. Mille Dinesen er undervejs klædt ud som et sofabord, og Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus benytter jævnligt en lampeskærm som hat.

Når vi ser bort fra de tilfælde, hvor en af dem er biskop og derfor har en tehætte på hovedet.

Camilla Bendix er her højgravid i rollen som julemandens kone Julie, mens Lars Hjortshøj selvfølgelig springer ud som Danmarks fantastiske julemand i den kommende familiefilm 'Emma og julemanden'. (Foto: Per Arnesen) flash - 14. okt. 2015 - kl. 06:57 Hun føder et barn gennem en skorsten

Håndbold
Som man måske fornemmer, er der ikke mangel på idérigdom i forestillingen.

Dinesen, Berthelsen og Kopernikus gør det også helt igennem overdådigt, og jeg lo meget undervejs.

Men der er altså problemer med råmaterialet: Teksten.

Den har svært ved at drive forestillingen fremad. For ofte går tingene i stå, og nogle gange reduceres manuskriptet til ren opremsning. Vi ved godt, at H.C. Ørsted opdagede magnetismen, og at H.C. Andersen blev født i 1805. Men hvad skal vi bruge oplysningerne til?

Iblandt er manuskriptet for overtydeligt og bombastisk i sit politiske budskab – men der er nu også fine, skæve indslag:

Som da Kopernikus pludselig spørger:

– Hvorfor sidder alle de mennesker og kigger på os?

Og Berthelsen supplerer:

– Er de håndboldspillere?

En påmindelse om, at alle i salen missede en håndboldlandskamp. De blændende skuespillere gjorde det trods alt til at leve med.

Sarah-Sofie Boussnina og Anders W. Berthelsen leverer begge habile præstationer i den tyndbenede komediefilm 'Comeback' (Foto: Nordisk Film) Filmanmeldelser - 5. aug. 2015 - kl. 22:19 Anmeldelse: For få grin i dansk film om kikset komiker

Bellevue Teatret: Danmarkshistorien. Tekst: Line Knutzon. Instruktion: Nikolaj Cederholm. Med Mille Dinesen, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus. Spiller i perioden 23. januar - 20. februar 2016

1 kommentar
Vis kommentarer