Anmeldelse: Seje sjofle sild 

De ellers så pæne pige vælter sig i en syndflod af sjofelheder i deres tredje show

Nydelige ser de ud – men så åbner de munden. (Foto: Anthon Unger)
Nydelige ser de ud – men så åbner de munden. (Foto: Anthon Unger)

Tivolis Glassal: City Singler - 'Trimmet i 3-kanten'. Med Kaya Brüel, Trine Gadeberg, Anne Louise Hassing og Sofie Lassen-Kahlke. Instruktion: Preben Kristensen. Fra 4. marts turné rundt i landet

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hvad taler kvinderne egentlig om ude på dametoilettet? Ja, hvis City Singlernes tredje show giver nogen antydning, så går det vildt for sig.

De fire ’singler’, som i øvrigt alle er gift, så vidt jeg forstår – Kaya Brüel, Trine Gadeberg, Anne Louise Hassing og Sofie Lassen-Kahlke – er vældig kønne og nydelige, da de entrer scenen. Men så åbner de munden og ud vælter en sand syndflod af sjofelheder.

Stort set alle numrene handler om noget syd for navlen og de fleste af resten har bryster som emne. Anne Louise Hassing har i øvrigt nogle rigtig pæne af slagsen, kan jeg oplyse, for hun vælger at vise dem frem undervejs.

En beslutning, som jeg kun kan bifalde, og det gjorde publikum ved premieren da også.

Ikke for sarte
For at give en fornemmelse af showet er jeg jo nødt at bringe nogle pluk. Hvis du er lidt sart, kære læser, må du nok hellere stoppe her.

Singlerne beskæftiger sig blandt andet med navnet for det kvindelige kønsorgan.

 Skede og skræv dur jo ikke, fisse er mest til yngre mennesker, og kusse er ikke lige så godt som navnet for mandens kønsorgan. Som Anne Louise Hassing formulerer det:

- Pik ligger bare godt i munden.

Siden får kusserne selv ordet, og det bliver det egentlig ikke mindre sjofelt af.

50 Shades of Grey
Trine Gadeberg har en forrygende sang om sin nye smartphone, der har fotografiapparat med ansigtsgenkendelse, hvilket giver anledning til det særeste omkvæd, jeg har hørt i nyere tid:

’Min kusse ligner Lars Lilholt.’

Og så vil jeg slet ikke komme ind på, hvad det er for en del af Trine Gadebergs krop, der ligner Jim Lyngvild ...

Vi får ’50 shades of Grey’ læst op vestjysk:

’A hår hånden om din pik osv.’

Og en temmelig alternativ Marie Key. Og vaskemaskiner anvendt som massageapparater og meget mere.

Højdepunkterne er meget høje, men til gengæld er der altså også nogle langstrakte lavpunkter, så forestillingen samlet bliver en lidt ujævn, men særdeles morsom fornøjelse. 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere