Anmeldelse: Linie 3 kører den hjem

Kristensen, Eje og Bircow er tilbage i fin om end lidt forudsigelig form

Thomas Eje er Buzz Lightyears stemme i 'Toy Story'-filmene, Preben Kristensen er Woody og Anders Bircow dinosauren Rex. Nu kan de også opleves på scenen. (Foto: Mogens Flindt)
Thomas Eje er Buzz Lightyears stemme i 'Toy Story'-filmene, Preben Kristensen er Woody og Anders Bircow dinosauren Rex. Nu kan de også opleves på scenen. (Foto: Mogens Flindt)

Linie 3 - Glassalen i Tivoli Premiere i aftes.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der står tre mænd på en scene. De synger en sang i perfekt harmoni, og hvis du synes, at du har hørt den før, så skyldes det nok, at det har du.

Linie 3 er tilbage, og de er i både fin og genkendelig form.

Se også: TV: Linie 3: Ingen cola på mælkekartoner

Som bekendt skal man aldrig gå tilbage til en fuser, men det er heller ikke uden risiko at vende tilbage til en succes. Otte år er gået, siden Preben Kristensen, Thomas Eje og Anders Bircow sidst stod på scenen sammen, og det har givetvis krævet mod at vende tilbage.

Trygt og godt
Her er så de gode nyheder:

Linie 3 er stadig et gennemmusikalsk foretagende. De tre frontfigurer passer fortsat til hinanden som tre ærter i en ... eller tre billardkugler på en ... eller tre ting, der passer vældig godt til hinanden.

Og de optræder igen med en charmerende lethed.

Som publikum kan man sidde og slappe af. Selv om en del kan se lidt tvivlsomt ud undervejs, så er man aldrig i tvivl om, at de nok skal få den halet hjem. Trygt og godt er det.

Både et Beach Boys-potpourri, dronning Margrethe, en særudgave af ’Duelling Banjos’ fra filmen ’Udflugt med døden’ og meget andet tordner lige ind i skabet.

Selv en halsbrækkende version af Queens klassiker ’Bohemian Rhapsody’ med en dansk tekst, som handler om fedtafgift, og som lader ’pokkers’ rime på ’råkost’, lander mod alle odds helt perfekt.

Samtidig spiller Jan Glæsel og hans orkester aldeles kompetent – og danser helt fortryllende.

Når forestillingen alligevel ikke er helt oppe at ringe, så handler det om showets kadence. Tempoet.

Der er naturligvis en vis udveksling af vittig tale mellem de tre herrer, når de ikke lige står og synger. Sådan har det jo altid været.

Langstrakt
En del af vittighederne er temmelig jordstrygende. Sådan har det jo også altid været.

Men de sjove bemærkninger bliver afleveret i et adstadigt tempo. Nogle gange går det faktisk så langsomt, at showet er lige på nippet til at gå i stå.

Jeg synes egentlig, at Kristensen, Eje og Bircow selv burde have lugtet lunten, da de fandt på en sketch, hvis centrale pointe er, at opera er noget langstrakt noget. Det blev sketchen ifølge sagens natur også.

Overraskelser er der begribeligvis få af, men da de dukker op – de ligger lige før pausen, og så siger jeg ikke mere – udgør de showets suverænt morsomste højdepunkt.

En sand fornøjelse
Jeg kunne godt have tålt lidt flere overraskelser af den slags, men det rokker nu ikke ved kernen:

Det er en sand fornøjelse at se Linie 3 på scenen igen. Velkommen tilbage.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere