Anmeldelse: 'Borgen' er bedst, når den koncentrerer sig om politik

Birgitte Nyborgs taktiske spil lykkedes til fulde i aftenens afsnit af 'Borgen'

Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen) og Jeremy (Alastair Mackenzie) får både kysset og brækket sig i 'Borgen'. (Foto: Mikkel Kollöffel/DR)
Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen) og Jeremy (Alastair Mackenzie) får både kysset og brækket sig i 'Borgen'. (Foto: Mikkel Kollöffel/DR)

'Borgen'. Afsnit 24. Hovedforfatter: Adam Price. Instruktør: Jesper W. Nielsen. Medv.: Sidse Babett Knudsen, Birgitte Hjort Sørensen, Pilou Asbæk, Søren Malling m.fl. DR1, søndag aften

'Vi laver lort, fordi folk helst vil æde lort.’ Med denne bramfri – og desværre ikke helt usande – bemærkning, fik den grisehaleklippende formanden for Frihedspartiet Svend Åge Saltum (Ole Thestrup), sat sindene i kog i aftenens afsnit af ’Borgen’, der vendte tilbage på fladskærmen efter en lille pause forsaget af noget håndbold.

Og seriens madglade hovedforfatter Adam Price fik kastet lys over to ting. Den måde vi bedriver svinebrug på herhjemme, samt hvordan enkeltepisoder pludselig kan vendes til godt politisk spin.

Birgitte Nyborg var ude at spise med sin engelske affære Jeremy (Alastair Mackenzie), men det ellers så berømmede danske køkken viste sig fra sin mest uheldige side, og manden fik en allergisk reaktion oven på et stykke antibiotikastruttende svinekød.

Profilere sig
Umiddelbart ikke så heldigt, men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke kan bruges til noget. Så Nyborg ser en chance til at profilere sig selv og sit nystiftede parti via at foregive at bekymre sig om dyrevelfærd.

Det taktisk spil lykkedes til fulde, og De Nye Demokrater fik for en stund sat dagsordenen. Ikke at det umiddelbart kom grisebasserne til gode. Som Jeremy tørt konstaterede til sidst: ’Du fik anerkendelse, svinene fik et udvalg’. Det som statsministeren rammende kaldte ’en skatteyderfinansieret diskussionsklub’.

Det er her ’Borgen’ har sin store styrke, når den på underholdende vis og i koncentreret form får demonstreret mekanismerne i det politiske spil – og mediernes rolle i det samme.

Til gengæld kører denne anmelder lidt død i de mange parforholdsforviklinger, som man åbenbart mener det er nødvendigt at krydre hovedretten med.

Det behøver man faktisk ikke. Råvaren er velsmagende nok i sig selv.

0 kommentarer
Vis kommentarer