Ghitas sjove familie

'Min Familie' er nederdrægtig underholdning med stjerne-præstationer på Betty Nansen i København

Ghita Nørby og Margrethe Koytu står bag to af de forrygende skuespiller-præstationer. (Foto: Thomas Petri)
Ghita Nørby og Margrethe Koytu står bag to af de forrygende skuespiller-præstationer. (Foto: Thomas Petri)

'Min Familie'

Betty Nansen Teatret

Instruktion: Peter Langdal

– Kvinder er smukke, når de er unge, og resten er en ynk. Kvinder bliver bare gamle, fede og slappe…

Ghita Nørby kan hvæse perfiditeter af sig med en skarphed, man kan rense negle på.

Det gør hun som den matriarkalske pillemisbruger Lizzie i en stamme af vilde menneskeædere – bedre kendt som den bunke celler, der udgør en ’dagligdagsfamilie’ fyldt med løgne og hemmeligheder skjult under en overflade af højeksplosiv lykke-politur.

’Min familie’ er nederdrægtig god underholdning med stjernepræstationer på stribe.

Jesper Langberg åbner rammende dramaet som den opløste forfatter og selvmordskandidat Gerhard med at fastslå:

– Min kone spiser piller, og jeg drikker. Det er den pagt, vi har indgået.

Op i røven med kærlighed
Straks efter hvirvles vi ind i et rædselskabinet med tre søstre og deres påhæng. Det bliver et fint begravelsesselskab, der går til bords, efter at forfatterens selvmord endelig lykkedes, fordi fruen ikke ville alarmere politiet, før hun havde nået at tømme bankboksen efter weekenden!

– Op i røven med kærligheden, det er bare en gang lort. Man kan bilde sig selv ind, at man er forelsket i en standerlampe, påstår den ældste søster i en hjerteskærende kraftpræstation af Karen-Lise Mynster.

Hun er hemmeligt separeret fra manden, Max Hansen, der har kastet sig over ungt kød.

Parrets 14-årige datter, Marie Bach Hansen, bliver røget skæv af et sleskt, brunstigt handyr, Bjarne Henriksen, inden han forfører hende. Han blæser på, at han er der som nyforelsket i den iltre frustra-datter, der spilles af Ann Eleonora Jørgensen på toppen. Hun ser ikke advarselen i hans tre forliste ægteskaber.

Suveræne præstationer
Tammi Øst lægger krop til den umiddelbart noget usexede og røvkedelige tredje søster, som moderen ustandselig nedgør. Det viser sig, at hun ulmer af lyst efter at fuldbyrde sin forelskelse i den fyr, hun tror er hendes fætter, Thomas Bo Larsen. Men det udvikler sig katastrofalt.

Margrethe Koytu som skærebrænder-tante er forrygende.

Det er den amerikanske Tracy Letts’ drama, som instruktøren Peter Langdal og Mette Wolf Iversen har bearbejdet med danske toner, der involverer både den lyse digter Jens August Schade og Poul Borum.

Langdal kan meget, men ikke begrænse sig. Det er en svulmende forestilling med hele to pauser, hvilket er helt unødvendigt for andet end bar-salget. En stramning ville kun gøre det hele endnu stærkere. Til gengæld er det suveræne præstationer, han lokker ud af de 13 skuespillere. De spiller, som gælder det livet – og det gør det.

Teaterhistorie
Det er mesterligt at opleve Ghita Nørby udvikle den pilleslugende ,sortsnakkende og tilsyneladende ret ynkelige mor til en skånselsløs, kynisk og klartseende kvinde, der ser tværs gennem alle løgnene og hemmeligheder. Hun kender sandheden og spidder hele bundtet:

– Hvis I havde knoklet bare halvt så meget som os, havde I sgu alle sammen været statsministre. Men I har aldrig haft nogen rigtige problemer, så I er nødt til at opfinde dem selv...

Den præstation er ren teaterhistorie.

Der er fuldt hus på scenen. Det fortjener der også at blive i salen. Hils familien og sig det!

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!