Sommer: Indbydende tragedie

Det er stadig lige tragisk at følge Christians forfald og også lige så indbydende og fristende at se flere afsnit af DR’s voldsomt fine søndagsserie

Forhåbentlig kan Adam Sommer finde tilgivelse for at have været helt almindelig menneskeligt fejlende. (Foto: Polfoto)
Forhåbentlig kan Adam Sommer finde tilgivelse for at have været helt almindelig menneskeligt fejlende. (Foto: Polfoto)
’Sommer’

8. afsnit, 2. sæson

Hvem står man til ansvar over for? Gud, sig selv eller den anden, og hvad nu hvis der er flere – hvem er det vigtigst, man gør lykkelig?

Adam Sommer spreder langtfra solskin hos nogen, da han først har en affære, og derefter afslutter den, samtidig med at den bliver bekendt for Anna. De to kvinder, Sophia og ikke mindst han selv ender med at være ulykkelige, fordi Adam ikke har kunnet vælge, vælge fra. Forhåbentlig kan han finde tilgivelse for at have været ubeslutsom og grådig og helt almindelig menneskeligt fejlende.

Mennesker er ikke perfekte, som Adam og Annas præst siger til dem. Livet er kompliceret, kærligheden er knudret, og der kan pludselig blive slået et uventet sving på ens livsvej, et sving, som gps’en ikke er indstillet til at guide dig væk fra. Som for eksempel Christians sygdom. Automatpiloten er ikke længere slået til hos Sophia og resten af familien Sommer.

Følsomt spillet
Nu skal Christian flytte på plejehjem langt, langt tidligere, end en mand burde, og det er som altid hjerteskærende at se den desorienterede mand, så følsomt spillet af Langberg. Han har en helt fantastisk måde at åbne sit ansigt på, løfte øjenbrynene, så de bliver som tankestreger i panden med runde O’er under. O’er som i overrasket og som i oceanisk dyb.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!