Alle hader Palle

MF'eren og vicepolitimester Birthe Rønn Hornbech anmelder den firedobbelte politimorder Palle Sørensens nye bog. Der er fire stjerner

- Jeg kan kun takke én for, at jeg har spildt mit liv. Det er mig selv. Og det er ikke nogen rar tanke, sagde Palle Sørensen forleden til Ekstra Bladet. (Foto: Jan Unger)
- Jeg kan kun takke én for, at jeg har spildt mit liv. Det er mig selv. Og det er ikke nogen rar tanke, sagde Palle Sørensen forleden til Ekstra Bladet. (Foto: Jan Unger)

Frank Bøgh: 'Palle Sørensen, Politimorder.' 200 s. Kr. 199, Ekstra Bladets Forlag, udkommer tirsdag

Den nu 80-årige, firedobbelte politimorder Palle Sørensen har fået sin egen bog. Forfatteren er Frank Bøgh, der blev ansat i politiet, kort tid efter at Danmark 18. september 1965 var blevet rystet af den nådeløse nedskydning af fire unge politifolk.

Palle Sørensens skæbne som den, der i nyere tid har siddet længst tid i fængsel, rokker ved samfundets samvittighed. Afsoningsforløbet demonstrerer, hvordan det går, når den såkaldte retsfølelse gennemtrumfes som retskilde.

I Danmark er lovens højeste straf livsvarigt fængsel. Den straf kan ikke gradbøjes. I Danmark kan man ikke få fire gange livsvarigt, fordi man begår fire drab. Imidlertid fik Palle Sørensens afsoning et forløb, som i virkeligheden skærpede straffen. Han fik meget sent udgang og blev først benådet efter 33 års indespærring.

Mange, der husker forbrydelsen, vil med hjertet synes, at den lange afsoning var velfortjent. I politiet vældede følelserne i mange år ud af uniformsknapperne, så snart udgang eller benådning kom på tale.

Da udgang endelig blev bevilget, fandt de sted med bevæbnet politibevogtning. Ofte hørte jeg bemærkningen: 'Palle Sørensen skal bare gøre én hurtig bevægelse, så er han en død mand.'

Afsoningen synes nemlig at have gjort Palle Sørensen til en rolig og omgængelig mand. Hvordan han har kunnet udholde de mange års indespærring, herunder de første mange år i isolation, uden at blive mere primitiv og aggressiv, er i sig selv være et studie værd. Det kunne man godt have hørt mere om.

Fortællingen om Palle Sørensens barndom og løbebane som småkriminel er for lang, og hans tanker og følelser senere i livet for kort. Beskrivelsen af mordnatten virker stadig sindsoprivende. Vi er mange, der aldrig glemmer.

Bogens tyngde og ærinde ligger i fortællingen om forløbet af afsoningen. Det var mildest talt vanskeligt overhovedet at få adgang til at komme uden for fængslet endsige blive benådet.

Om omtalen af navngivne systempersoner er helt loyal, vil debatten efter udgivelsen måske vise. Kendsgerningen er imidlertid, at den nuværende ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen, efter granskning af praksis måtte fastslå, at Palle Sørensen havde været udsat for forskelsbehandling, og at denne ikke var sagligt begrundet.

Med tanke på den ulykke, Palle Sørensen bragte over fire familier, er det svært med hjertet at se morderen som offer. Men bruger man hjernen, må man erkende, at bagsiden af det gode hjerte, hævnfølelsen, dyrkelsen af Palle Sørensen som samfundets hadeobjekt, vandt for mange point.

Derfor er bogen også et vigtigt memento til dagens kriminalpolitiske aktører.

1 af 2 Bogens forside.
2 af 2 - Jeg kan kun takke én for, at jeg har spildt mit liv. Det er mig selv. Og det er ikke nogen rar tanke, sagde Palle Sørensen forleden til Ekstra Bladet. (Foto: Jan Unger)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen