På kanten af stolen

Trebindsværket om høvdingedatteren Ainsha er femstjernet fantasy, der giver læseren hektiske pletter på kinderne

Historien om Ainsha er blodig, grum og meget spændende. (Foto: Gyldendal)
Historien om Ainsha er blodig, grum og meget spændende. (Foto: Gyldendal)
Karen Skovmand: ’Ainshas historie’. Bind 1: ’Kniven’. 232 s. Bind 2: ’Rosen’. 272 s. Bind 3: ’Fløjten’.
Af årsager, der unddrager sig menneskelig fornuft, skal fantasy helst skrives i tre bind. Tolkiens eventyr om ringen har tilsyneladende lagt et spor, som de fleste andre forfattere siden har fulgt.

I Karen Skovmands prægtige debut-trilogi om høvdingedatteren Ainsha udspringer tredelingen nu helt logisk af handlingen.

Første bind skildrer Ainshas barske opvækst og hendes rejse som nygift med hestefolket sydpå. De søger hævn for ugerninger, de tidligere har været udsat for, og undervejs begår de naturligvis nye ugerninger.

I bind 2 forsøger Ainsha at stoppe voldsspiralen, men bliver i stedet en brik i et uigennemskueligt magtspil. Og i tredje bind kan vi så følge hendes dramatiske rejse hjem igen. Et barn og en del erfaringer rigere.

Historien er blodig og grum, og følgerne af ondskab og almindelig dumhed meget konkrete, men den dybt tilfredsstillede afslutning efterlader alligevel læseren i opløftet sindstilstand. Skønt Karen Skovmand fortæller sin historie afdæmpet og lavmælt, læste jeg store dele af den siddende på kanten af stolen.

Mest til unge
Ainsha henvender sig nok mest til unge mennesker, men andre kan også få hektiske pletter på kinderne ved læsningen. Karen Skovmands værk har internationalt format, og er du til en historie af den slags, der sluger dig helt, så er sommerferien reddet – og det endda til en fortryllende lav pris.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen