Sønderborg Revy er op ad bakke

Glimrende skuespillere kæmper med et svagt materiale

Det ser vel vældig bekendt ud – og det er det også på mere end en måde. (Foto: Stefan Kragh).
Det ser vel vældig bekendt ud – og det er det også på mere end en måde. (Foto: Stefan Kragh).

Undervejs i dette års udgave af Sønderborg Sommer Revy flaksede mine tanker ufrivilligt til det køretøj, der indehaves af en rapand i det nærliggende Rinkenæs Sogn:

’Først gik den langsomt, og så gik den i stå.’

Nå ja, helt i stå går revyen vel ikke på noget tidspunkt, men som man vil forstå, ville det være en tilsnigelse at hævde, at der er fart over feltet.

Indledningsnummeret slår straks tonen an. Det virker som et stykke pligtarbejde, og sådan fortsætter det med nogle numre, der virker, som om de skal tages med tang. Et enkelt indslag bygger på en vittighed, der kørte i Giro 413 i begyndelsen af 60’erne ...

Jamen, for pokker da.

Fritz Schur
I 2. akt stiger tempoet lidt. Matador er ramt lige på kornet i det indledende nummer, men når pointen er, at vi har set serien før, så ville det nok have klædt forestillingen, hvis dens egne tilløb til originalitet var mindre sporadiske.

Nå, der er da lysende øjeblikke undervejs. Flemming Jensen er en forrygende skolelærer, der anviser en ny og uventet vej til at spare penge, og han er ganske imponerende som en Fritz Schur, der nærmest glinser af selvfedme.

Leif Maibom affyrer sin obligatoriske rolle som Thorleif med det sære fodtøj og den rablende talestrøm. Undervejs demonstrerer han også, hvor formidabel en komiker han er, og han når såmænd også at være dronning Elizabeth i en grad, så han nærmest overgår dronningen selv.

Et muntert nummer om en slagterbutik i Asserballe forklarer, hvorfor der ikke afvikles ringridning i den by længere.

Jeanne Boel og Trine Gadeberg synger prægtigt, og som tryllekunstnere opfører de et nummer, der ville klæde selv Zirkus Nemo. Og Kasper Gattrup imponerer med sin sikkerhedsinstruktion i en kapret flyvemaskine.

Ladt i stikken
Alt i alt er skuespillerne aldeles fremragende, og kapelmester Thoms Pakula og hans orkesters indsats kan der heller ikke sættes en finger på.

Problemet er kun, at de alt for mange gange i revyen står med numre, der er tynde, uoriginale og næste umulige at puste liv i. De dygtige skuespillere i Sønderborg revyen er i år alt for ofte ladt i stikken af tekstforfatterne.

Hvem er det, vil du måske spørge. Det er skuespillerne selv. De har skrevet samtlige numre.

Selvgjort er ikke altid velgjort.

0 kommentarer
Vis kommentarer