Anmeldelse: Karsten og Jannis forrykte tv-tosserier

Ekstra Bladets tv-anmelder finder det sindssygt sjovt at være i selskab med det umage kendis-par

Janni kysser Karsten farvel ved Horserød Statsfængsel. (Foto: Mogens Flindt)
Janni kysser Karsten farvel ved Horserød Statsfængsel. (Foto: Mogens Flindt)

'Karsten og Janni - kærlighed mod alle odds' - afsnit 1, Kanal 5, søndag 21.25.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Holy shit! Hvordan tør han?

Tænk, hvis hun slår ham ihjel!!!

Sådan var mine første tanker, da jeg hørte, at Karsten Ree var blevet kæreste med den bedragerisigtede Janni Christensen. Oddset Janni med de store kasser.

Der var to ting, der ikke lige hang sammen:

1 - Ree måtte da have hørt om anklagerne mod Janni. Ikke bare skulle hun have snydt en gammel skrøbelig mand for en masse penge - hun skulle angiveligt også have taget ham af dage!?

2 - Hvorfor gad hun at være kæreste med Karsten Ree? Han har et almindelig kendt ry for at være hamrende nærrig, og er der noget mere ucharmerende end nærige mennesker? Min teori er, at hvis man er nærig med penge, er man nærig i alle livets forhold.

Tv-serien om Karsten og Janni følger parret på godt og ondt. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Tv-serien om Karsten og Janni følger parret på godt og ondt. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
 

Janni blev frikendt for anklagen efter den grove volds-paragraf , så hun har ikke dom for at have medvirket til den gamle mands død, men i aftes fik danskerne måske bekræftet punkt 2.

Kanal 5 viste nemlig doku-soapen ‘Janni og Karsten - Kærlighed mod alle odds’, hvor man følger det umage pars usædvanlige liv. Kiksede liv. Mondæne liv. Kærlighedsliv.

Og i en af de første scener kunne man se Karsten drikke kaffe af Tv2 News og Baresso-kopper til morgenmaden. Jeg vidste som sagt godt, at han var nærrig - men at score kopper, man kan købe til 10 kroner i IKEA er jo forrykt.

Selve programformatet er set før og slog for alvor igennem med The Osbornes, hvor man fulgte Ozzy Osborne og hans tossede familie og husdyr.

Herhjemme havde Tv3 fat i Michael Monetz og Maria Donna og SBS har dyrket livet omkring Saseline, Oliver Bjerrehus og nu begynder serien om Frederik Fetterlein. Der er med andre ord intet nyt under solen, og det hele står og falder med, om castet er interessant nok.

Det kunne de her to altså godt være.

Joker om voldtægt
Hvor ofte får man fx indblik i andre menneskers samtaleemner i deres hjem - udover skænderierne i Mig og min mor?

Hjemme hos Karsten og Janni joker man fx ved morgenbordet, om hun mon bliver voldtaget, når hun kommer i fængsel. Eller revet i håret. Eller måske begge dele; voldtaget, mens hun bliver revet i håret - mens de begge skraldergriner.

Man hører også om, hvordan de mødte hinanden, og Ree var faktisk så frisk i det, at han brugte tiden på at svine Jannis mormorarme, selv om han med mellemrum ligner en der har været død i mellem tre og seks dage.

Og ingen af dem kan nærmest få vejret af grin, da Karsten fortæller, hvordan en italiensk mand mistede sit ene øje til Ceausescus datters bryllup, da han fik skudt en champagneprop direkte i øjenhulen.

Og som programmet skrider frem, slår det mig, hvor sindssygt sjovt det må være sjovt at være i selskab med dem. Jeg gad faktisk godt at have Janni og Karsten til bords en langt ude aften med vin og bøf. Og masser af sovs i brunlige nuancer.

Tosse-Axel
Og som programmet skrider frem opdager jeg også, hvor fandens kompliceret forholdet er for Karstens professionelle og private liv - ikke mindst med bitre Tosse-Axel (Juhl Jørgensen) hængende i gardinerne - og så slår det mig; Hvorfor må gamle rige mænd egentlig ikke finde en smuk dame med store babser?

Erik havde også sit hyr, da han blev kæreste med Anni.

Efter at have set de første afsnit, har jeg faktisk lyst til at være kærester med dem både Karsten og Janni. Og uden at være sandsigersken Ulla Terkelsen, gætter jeg på, at deres forhold varer til deres dages ende. Som bliver helt naturlig.

0 kommentarer
Vis kommentarer