Musical: Nuller-nostalgi

Forhastet musical om 00'erne, der bare ligger en spytklat væk

Kan Nik & Jay reddes af gospel? Nej. (PR Foto)
Kan Nik & Jay reddes af gospel? Nej. (PR Foto)

'Dig & Mig for altid'
Aveny-T. Manuskript: Ida Marie Rydén og Kenneth Kreutzmann. Iscenesættelse: Kenneth Kreutzmann. Kapelmester: Joakim Pedersen. Med bl.a. Pernille Højmark, Line Krogholm og Lars Bom. På Aveny-T til 12. marts. Aarhus Teater fra 1. april til 7. maj

Kan du huske de gode gamle nuller? Ja, det kan du, for de var jo stort set i forgårs.

På den baggrund virker det en smule forhastet allerede nu at lave en musical, der bygger på de største danske hits fra perioden. Ikke mindst fordi nullerne vel ikke mindes som en gylden periode for dansk pop.

Men nostalgi er ikke, hvad den har været, tiden råber tilsyneladende på musical, og ensemblet bag ’Dig & mig for altid’ går på med krum hals.

Nik og Jay
Resultatet er ikke hundrede procent vellykket.

Problemet ved at bygge en musical over en periode, som kun ligger i en spytklats afstand fra nutiden, er, at tiden ikke har ryddet op i bunkerne. Kernerne er ikke skilt fra avnerne. Kanelet er ikke skilt fra skidtet. Og så videre.

Der er med andre ord en del af forestillingens snes sange, som ikke er langtidsholdbare, og som allerede nu virker slidte.

Kan Nik & Jay reddes af gospel? Nej.

Hovedhistorien i forestillingen er faktisk heller ikke for overbevisende. Klichéagtig i starten, skæv i slutningen. Dialog er der ingen af, alle ordene er hentet fra sangene, og dette selvpålagte benspænd lykkes det altså også manuskriptforfatterne at snuble over.

Desuden foregår det hele i en kirke, og konsekvensen er en temmelig fersk scenografi.

Nephew
Nå, men der er nu alligevel meget at glæde sig over i forestillingen, som ud over den lidt trælse hovedhistorie rummer mange andre fortællinger, der giver samtlige medvirkende adskillige roller og flere kostumer. Nogle af sidehistorierne er morsomme, andre bidsk satiriske og enkelte dybt bevægende. Tit er de sære.

Og så er der jo de optrædende. Line Krogholm er prægtig som kirkebetjent i beige og grågrøn, der har et buldrende, erotisk indre. Hun synger forrygende igennem det hele, giver Sys Bjerres ’Malene’ en helt ny kant, og lægger også stemme til to polske håndværkere, der mimer til Medinas ’Vi to’ ...

Jeg sagde jo, det kunne være sært.

Lars Bom er iført rullekravesweater og en overbevisende farlighed. Også han er velsyngende, ikke mindst i Nephews ’Gå med dig’.

Pernille Højmark har som præsten fået en lidt underlig fisk af en hovedrolle. Men hun har også biroller, hvor hun virker mere tilpas.

Andre kunne fremhæves.

’Dig & mig for altid’ har iøjnefaldende svagheder. Men forestillingen er nu også en festlig og uforudsigelig fornøjelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer