Dom over 'Badehotellet': Troværdighed har aldrig været på sinde

Besættelsen af Danmark betyder nye dystre toner i successerien, hvilket bestemt ikke gør noget

Du kan møde de nye ansigter i femte sæson af 'Badehotellet' her.

'Badehotellet - sæson 7'. Afsnit 1. Forfattere: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Konceptuerende instr.: Fabian Wullenweber. TV2, 27. januar.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet
Se også: - Det var absurd

Så skinner solen atter over Andersens Badehotel og de nordjyske klitter. Men allerede den indledende sekvens, hvor den nye ejer Amanda med bekymret mine sænker Dannebrog mere end antyder, at alt ikke er, som det plejer at være i det forløjede univers. Og tak for det.

En ny og mindre ubekymret tone var allerede begyndt at trænge sig på i sidste sæson, men nu er vi nået frem til sommeren 1940, og samtiden kan ikke længere blot bruges som mere eller mindre (mest det første) uskyldig nostalgisk kolorit, mens Weyse skaber sig gennem endnu en schlager fra dengang.

Der er mange velkendte og et par nye ansigter på 'Badehotellet'. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 17. jan. 2020 - kl. 21:52 Her er de nye ansigter på 'Badehotellet'

Danmark er som bekendt blevet besat af Hitlers Tyskland, og selvom tyskerne ikke for alvor er nået frem til den idylliske feriekoloni, så fornemmer man helt klart, at de er på vej. Nana (Laura Kjær) har allerede mistet sin mand i forbindelse med kampene i Haderslev, og dermed betalt den højeste pris, hvorimod grosserer Madsen mest er optaget af at tjene penge på tyskerne. Og gerne i Tyskland. Sådan er der så meget.

Se også: Danske stjerner indtager 'Badehotellet' i ny sæson

Krigen er dog stadig mest en ulmende rumlen i baggrunden her i første afsnit af sæson syv, hvor de mest dramatiske indslag er gammel fisk og en inddraget køretilladelse. Men mon ikke, at den stjålne soldaterbog kommer til at sætte et eller andet i gang? Det siger måske også noget om de nye boller på sagosuppen, at det eksterne kunstværk der refereres til flere gange, er Tom Kristensens selvdestruktive klassiker 'Hærværk', som på dette tidspunkt har ti år på bagen.

Der er med andre ord ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Ikke engang besættelsen af Danmark. Selv om jeg ikke er historiker, tvivler jeg dog på, at man kendte og brugte ordet 'koncentrationslejr' allerede i sommeren 1940 - og da slet ikke et så verdensfjernt menneske som Edward Weyse (Jens Jacob Tychsen). Men nu har troværdighed jo heller aldrig været noget, der har ligget 'Badehotellet' markant på sinde.

Se også: - Jeg forsøgte at advare min søn

Jeg påstår ikke, at vi på nogen tænkelige måder nærmer os 'Matador'-niveau - hvor krigen jo også spillede en ikke uvæsentlig rolle undervejs - dertil er personerne alt for karikerede og endimensionale. De kan alle afkodes efter blot en enkelt scene, det gælder også de nytilkomne gæster, men så slipper man selvfølgelig for de overraskelser, som man åbenlyst gør alt for at undgå i 'Badehotellet', hvor slumre-tv stadig synes at være kodeordet.

Vi bevæger os dog langsomt, men sikkert væk fra de tåkrummende og pinagtigt ringe tilstande, der prægede de første mange sæsoner, og man føler ikke længere en ubændig trang til at kaste tunge genstande mod skærmen, når en af gæsterne deklamerer endnu en stavepladereplik i den lyse sommernat. Det er vel også en slags succeskriterie.  

Medv.: Amalie Dollerup, Lars Ranthe, Anette Støvelbæk, Jens Jacob Tychsen m.fl. 

204 kommentarer
Vis kommentarer