Dommen over 'Badehotellet': Sov-godt-tv!

Det er gået seks år siden sidst på 'Badehotellet', men bare rolig - alt er ved det gamle

Hør anmelderen forklare sit had til Badehotellet i videoen. Producer: Martin Lorentsen

'Badehotellet', sæson 6, afsnit 1. Manus: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Konceptuerende instr.: Fabian Wullenweber. TV2, 28 januar.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Mor og søn spiller mor og søn på 'Badehotellet'

Sjette sæson af 'Badehotellet' er tilbage - nu med undertitlen 'En ny begyndelse'. Det skal man dog ikke lægge for meget i, for godt nok er der i seriens univers gået seks år, siden vi sidst var på sommerferie ved Vesterhavet, så vi nu skriver 1939, men på mange måder er alt ved det gamle. Ellers ville det jo ikke være 'Badehotellet'.

Du kan høre Ekstra Bladets anmelder blive konfronteret med Nationens! kommentarer i videoen øverst i artiklen.

Det gør for eksempel ikke den store forskel, at en af seriens hovedkarakterer, stuepigen Fie, er skrevet ud, da skuespilleren Rosalinde Mynster ønskede nye udfordringer (eller måske slet og ret udfordringer), for hun er blot blevet erstattet af den tilsyneladende lige så renskurede Nana, spillet af Laura Kjær. Og der er vist allerede amoriner i luften mellem hende og en anden af de nye på hotellet, Leslie, som er søn af enkefrue Frigh (spillet af hhv. Lue og Anette Støvelbæk, der også er søn og mor i virkeligheden).

Se også: Inden sæsonstart: Mere 'Badehotellet' på tegnebrættet

Man har denne gang dog været så smart at komme på forkant af kritikken ved selv at lægge ord til den i første afsnit: 'Det er jo kitsch - et glansbillede - det har absolut intet med virkeligheden at gøre. Det her billede af Danmark det er opstået i hovedet på syge mennesker. Det hele er poleret overflade'.

Svadaen er dog møntet på manuskriptet til den turistfilm, som Amanda (Amalie Dollerup) skal lave som modsvar til den i sin tid yderst kontroversielle danmarksfilm 'Danmark', som Poul Henningsen skabte postyr med i 1935 - og hun har ikke råd til at være kræsen. Kritikken kommer fra lillesøsteren Vera (Julie Brochorst Andersen), der studerer engelsk på universitetet. Hun er med andre ord intellektuel, og er derfor bebrillet og anæmisk udseende. Sådan er det jo på 'Badehotellet' - intet bør overlades til fantasien, men skal skæres ud i ensartede stykker Dannebrogs-fromage.  

Se også: Amalie Dollerup er gravid

Vi var dog vidne til en mindre sensation i premiereafsniitet: Det regnede! Solen skinner ellers konstant i Dirk Brüels stærkt idylliserede billedside - som den jo gør om sommeren i Danmark - men det viste sig da også, at tordenskraldet blot varede et par sekunder, og kun var indlagt for at understrege en af karakterernes krisetilstand. Hvis vi nu skulle være i tvivl. For det må man ikke være på 'Badehotellet'.

Vi skriver godt nok 1939, så den krig, som vi godt ved, men de ikke ved, kommer, rumsterer selvfølgelig i baggrunden. Dog stadigvæk mest i form af humoristiske bemærkninger som '1940 vil blive husket som året, hvor tyskerne for alvor opdagede Danmark.'. Der er jo tale om decideret 'feel good-tv', eller det vi på dansk kunne kalde 'sov godt-tv', så vi skal helst ikke bryde illusionen. 

Se også: Håbløst! Kæmpeflop af TV2

Og dog. For der var faktisk en enkelt scene, der var hele den ekstra stjerne værd. Nemlig den, hvor fru Fjeldsø (Birthe Neumann) fortæller gæsterne, at jøderne nu bliver afvist ved den danske grænse. Altså næsten et år før krigen. Det var ny viden for mig. Vi har altså altid opført os som dumme svin overfor flygtninge. Det var egentlig rart at få sat det på plads.

En kærkommen sprække i det nostalgiske billede af et Danmark , der ellers kun har eksisteret i Morten Korchs romaner og reklamer for dansk landbrug, som nok er den primære årsag til 'Badehotellet's ufattelige succes. Flere af dem fremover. Altså sprækker. Så ender det jo med, at skidtet lige frem bliver relevant.

Medv.: Amalie Dollerup, Lars Ranthe, Anne Louise Hassing, Cecilie Stenspil m.fl.

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere