Finn Nørbygaard: En fis i en hornlygte

Den forhenværende komiker er ikke blevet mindre ligegyldig som terapeutisk foredragsholder

Finn Nørbygaard har ikke andet end almindeligheder og banaliteter at byde på som foredragsholder. Foto: Polfoto
Finn Nørbygaard har ikke andet end almindeligheder og banaliteter at byde på som foredragsholder. Foto: Polfoto

Finn Nørbygaard: 'Liv - om at få liv i livet'. Nørrebro Teater, København, 18. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Dansk komiker: Jeg fandt ud af, at jeg ikke er lesbisk

Den 67-årige Finn Nørbygaard har tilsyneladende droppet den rendyrkede underholdning, og laver nu ikke længere shows, men holder i stedet foredrag baseret på sit virke og uddannelse som terapeut..Jeg var her til aften vidne til et af dem på Nørrebro Teater med titlen 'Liv - om at få liv i livet'. Nørbygaard har til lejligheden opfundet et nyt ord 'faktainment', da foredraget er et forsøg på at forene faktastof med entertainment. Så har han da i hvert fald ikke skabt nogle falske forventninger om, at vi skulle klaske os på lårene af grin fra start til slut.

Han havde ifølge oplægget forinden stillet sig selv spørgsmålet: 'Kunne man lave et vidensbaseret foredrag med psykologiske terapeutiske temaer, formidlet på en personlig underholdende måde?'

Finn Nørbygaard var et af ofrene for Stein Bagger. Men han har vendt det til noget positivt. Foto: Anders Brohus 112 - 22. mar. 2017 - kl. 20:04 Finn mistede en formue: Stein Bagger ændrede mit liv

Det kunne man måske godt. Men Nørbygaard kunne ikke. I stedet fik vi to gange 45 minutters floskler og lommepsykologiske banaliteter, der lød som om, at de var taget direkte fra flappen på den nærmeste selvhjælpsbog eller Ga-Jol pakke, tilsat lidt overfladiske anekdoter samt sporadiske forsøg på at være morsom. Han er dog en flink mand og havde taget en stol med på scenen, som vi ifølge ham selv kunne kigge på, hvis vi begyndte at kede os undervejs. Den stol kiggede vi meget på.

Hovedtemaet var noget med at tage styringen i sit eget liv - altså sige vil til sit liv, som han så pædagogisk formulerede det. Det har Talk Talk sagt meget mere elegant i en tre minutters popsang, 'Life's What You Make It'.  

Se også: Finn Nørbygaard snydes for stor erstatning: »Hvis der en dag falder 100 kr. af til mig, så bliver jeg lykkelig«

Tre minutter kunne desværre ikke gøre det her, og i stedet fik vi endeløse almindeligheder, der grundlæggende alle sammen mundede ud i, at vi skal være glade for de kriser og knubs tilværelsen byder os. Ud fra devisen: Det der ikke knækker os, gør os stærkere. Et mundheld, kendt af ethvert barn, der med Finnsk terminologi blev til: 'smertens intensitet er ligefrem proportionalt med forandringens potentiale'. Og sådan var det hele vejen igennem.

Der var intet - som i absolut intet - der afslørede, at Nørbygaard havde tænkt en selvstændig tanke, og eksempelvis hans betragtninger over evolutionen havde nok fået ham til at dumpe i biologi i femte klasse. Gud skulle af uransagelige også rodes ind i billedet: 'Det er lige meget om du tror på ham, han tror på dig'. Tager du pis på os?

Komiker med boldøje. (Foto: Jakob Jørgensen) TV - 13. sep. 2014 - kl. 13:10 Finn Nørbygaard: Golf er lige i øjet

Mennesker - selv vestjyder og nordsjællændere - er grundlæggende også ret ens, når vi kradser lidt i overfladen. Jamen dog, ryd fordsiden. Og gudhælpemig om ikke både mænd og kvinder tænker på sex. Den Nørbygaardske visdomsbrønd er tilsyneladende uudtømmelig. Hvor får han det dog fra?

Undervejs måtte han dog støtte sig til både Jung og Shu-bi-dua inden han for lige at sætte trumf på sluttede af med at citere The Beatles: 'In the end the love you take is equal to the love you make'. Jeg fristes snarere til at sige. En fis i en hornlygte.  Vi kvitterer med to stjerner. En til Finn og en til stolen.

146 kommentarer
Vis kommentarer