Fra sublim rock til håbløs onkelhumor

Sort Sol stod for højdepunktet, mens Søs Egelind var bundskraberen ved 'Hele Danmark fejrer Kronprinsen'

'Hele Danmark fejrer Kronprinsen'. Værter: Mads Steffensen og Stéphanie Surrugue. Royal Arena, København, 27. maj.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Ekspert om Marys tale: Når så tillukket en familie åbner for det allerstørste, gør det stort indtryk

Kronprinsen nåede lige at lufte sit ønske for forestillingen, inden han smuttede ind i Royal Arena med familien: 'At alle får en herlig aften'. Og det er jo på en gang et beskedent og et ret ret krævende ønske. For hvis man forsøger at gøre alle tilfredse, ender man jo ofte med, at ingen bliver rigtig glade, og det hele ender i mellemfornøjelsens forglemmelige land..

Vi kom i hvert fald allerede indledningsvis ret vidt omkring fra Metallicas 'Nothing Else Matters' udsat for barnestemme og strygere - mere kuriøst end egentlig interessant - over Lukas Graham på autopilot og et eventyr fra Hella Joof til Tina Dickows 'Adams House' skrevet direkte til kronprinsen med afsæt i hans studietid i USA. Noget med at gribe livet og alt i alt meget Tina Dickowsk.

 

Live-indslagene (der heldigvis var live) blev afbrudt af diverse hilsner og arkivklip fra gemmerne på storskærmene..Og søreme om vi ikke også lige fik besøg af frømandskorpset. Forinden havde vi dog nået aftenens foreløbige nulpunkt i form af en decideret pinlig sketch fra Søs Egelind, der skulle forestille at være en formået ekskæreste. Ikke sjovt. Overhovedet.

Se også: Eventyrlandets fremtid

Og så blev det tid til festens første rockindslag ved Dizzy Mizz Lizzy, der spillede vederkvægende højt og skarpt. De har jo aldrig nogensinde været bedre end i disse år. Ganske imponerende. Jeg ved ikke, hvordan det lød derhjemme foran skærmene, men herinde var taget ved at rasle ned. Og det er ment som en ros, hvis nogen skulle være i tvivl.

Til gengæld virkede Anders Matthesen noget duperet af situationen og fremstod betydeligt mere tandløs og ydmyg end han plejer. Og tilmed ret forudsigelig, hvilket man ellers normalt ikke kan beskylde ham for at være. Han fik også ret uelegant gjort reklame for sig eget kommende jubilæumsshow. Dårlig stil.

Værterne Mads Steffensewn og Stéphanie Surrugue kæmpede en brav kamp, for at få det hel til at hænge nogenlunde sammen uden at gøre uklædeligt opmærksomme på sig selv. Det virkede dog noget distraherende, at storskærmene var ude af sync med deres speak. Seerne kan dog glæde sig over,at de slap for pauseklovnen Jacob Riising, der var om muligt endnu mere skinger end vanligt. Møs klasse og talent fornægtede sig ikke, men lød hun ikke, som om, at hun havde pådraget sig en halsbetændelse?

 

Tillykke med et halvt århundrede. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Danske kongelige - 26. maj. 2018 - kl. 13:23 Frede hyldet på Amalienborg i kongevejr

En nationalsang og ord fra Løkke slap vi i sagens natur ikke for, men han fattede sig heldigvis i korthed, inden Kesi igen satte ild til festen. Han er og bliver ikke min kop te, men gjorde, hvad han var hyret til. Og så fik vi lidt flere ord fra børnene, der virker umanerligt uspolerede, inden Beatles-aficionadoen Tim Christensen serverede klassikeren 'Getting Better' koblet med 'With a Little Help from My Frends. Ingen af dem hører til blandt mine favoritter i kataloget - heller ikke i disse fortolkninger - men i dagens anledning lå de vel lige for. Personligt havde jeg  foretrukket 'Birthday', men den var måske for oplagt? (Og egner sig i øvrigt dårligt til strygere).

Så var der mere onkelhumor fra Søs Egelind. Håbløst. Lukas Graham virkede mere nærværende i anden ombæring med 'You're Not There', men jeg er ikke sikker på, at de storladne arrangementer gør noget godt for hans sange, men tværtimod blot er med til at understrege det banale ved dem.

Til gengæld er der intet banalt ved Sort Sols nyklassiker 'Let Your Fingers Do the Walking' som blev løftet til nye højder af de gamle punkere i selskab med Pigekoret. Gåsehudsfremkaldende. Aftenens absolutte clou.

 

Selv om besøget fra Rytteriets snobber Fritz og Poul også var en smågenial detalje.De tørrede i den grad røv på resten af de såkaldt humoristiske indslag. Besk uden at være ondskabsfuldt. Og ustyrligt morsomt.

Hårde odds for Oh Land at skulle lukke og slukke ballet efter disse to indslag, men hun gjorde på charmerende vis, hvad hun kunne.

Jeg kan forstå, at der har været klager over lyden på tv, men herinde i arenaen lød det fremragende og selve afviklingen foregik upåklageligt i en ret gennemført scenografi. Selvfølgelig var det langt fra top til bund, men sådan må det vel være, når bolcherne blandes så voldsomt, men alt i alt et fornemt og veloplagt show, der understregede, at hvis det nu skal være, så har vi altså en ret cool kronprins.

 

185 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere