Håbløse 'Badehotellet': Ikke særlig sjovt - ikke engang ufrivilligt

 

I 'Badehotellet' er vi selv i regnvejr 'On the Sunny Side of the Street'. Foto: TV2
I 'Badehotellet' er vi selv i regnvejr 'On the Sunny Side of the Street'. Foto: TV2

'Badehotellet - sæson 5'. Afsnit 2. Forfattere: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Konceptuerende instr.: Fabian Wullenweber. TV2, 19. februar.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: I aften debuterer hun i 'Badehotellet': Havde aldrig set serien

Sensationen indtraf i andet afsnit af den nye sæson af 'Badehotellet': Det blev regnejr. Og så lige før den kroket-turnering, der skulle have været episodens dramatiske højdepunkt. Hvis det da ikke var mysteriet om den defekte vandvarmer. Nej, spøg til side. Vi fik faktisk afgørende nyt at vide, nemlig at Fies søster alligevel ikke havde valgt sit barn fra. Hvilken søvnspolerende cliffhanger!

Men ellers er seerne stadig sat på samme kur som Hjalmar - det er forbudt at beskæftige sig med noget, der blot kunne minde om virkelighedens problemer. Og hvis der endelig er ansats til noget, der kunne minde om en konflikt, så bliver positionerne trukket så skarpt op, at vi for længst er kammet over i karrikaturen.  

Se også: Dilettantkomedie: 'Badehotellet' lige så skidt som altid

Som når grosserer Madsen betegner August Molin som 'en hædersmand', hvorefter der straks klippes over til en række scener, der understreger, at det nok er det sidste ord, der kendetegner hans gennemført skidte karakter. Hvis nogen altså stadig skulle være i tvivl efter sidste uges sæsonpremiere. Men det kunne selvfølgelig være, at man var faldet i søvn undervejs.

Edward Weyse ramte for en gangs skyld hovedet på sømmet med følgende replik: 'Jeg er spærret inde i en komediekasse, og de lukker mig aldrig ud igen'. Det gælder vel for samtlige af de medvirkende i 'Badehotellet', der konkurrerer om at levere karrierernes mest utroværdige præstationer.

Se også: Badehotellet-skuespiller måtte forlade optagelser i hast - fødsel gik i gang

Men komediekasse er måske alligevel et forkert ord at bruge i denne sammenhæng. For selv om der grimasseres som i et lystspil anno dazumal, så er det jo ikke særlig sjovt. Ikke engang ufrivilligt - den tid er for længst overstået. Og det er heller ikke særlig spændende. Eller underholdende. Eller noget som helst andet.

Men det er måske den stædige insisteren på form frem for indhold, der er seriens egentlige attraktion. At tomheden bliver så larmende, at den for en stund overdøver hverdagens trakasserier, mens vi alle synger med 'On the Sunny Side of the Street' og lader som ingenting.

Medv.: Rosalind Mynster, Bodil Jørgensen, Lars Ranthe, Anne Louise Hassing m.fl.

217 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!