'Herrens veje' tør stille spørgsmål til livet

Søndag efter søndag insisterer serien på at undlade de nemme løsninger og entydige svar

Man kan argumentere for, at grænsen mellem dybfølt tro og spirende vanvid er hårfin i 'Herrens veje'. Foto: Tine Harden/DR
Man kan argumentere for, at grænsen mellem dybfølt tro og spirende vanvid er hårfin i 'Herrens veje'. Foto: Tine Harden/DR

'Herrens veje'. Afsnit 9. Konceptuerende instruktør: Kaspar Munk. Hovedforfatter Adam Price. DR1, 19. november.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hvorfor gør vi, som vi gør? Er det næstekærlighed, når August forsøger at redde en afvist asylansøger eller er det for at sone sin egen skyld eller er han slet og ret ved at blive sindssyg?

Er det af kærlighed til næsten, at Elisabeth vælger Johannes og familien frem for et ny tilværelse med Liv eller er det bare dårlig samvittighed og gammel vane? Du ved, hvad du har, men ikke hvad du får. Og er det blot for at tilfredsstille det ego, han påstår at have lagt bag sig, at Christian indleder en affære med hende, der dumpede ham i sin tid?

Og er det hans skyldfølelse, der gør ham blind for Amiras kærlighed?

Se også: 'Herrens veje' er public service, når det er bedst

Det er blot nogle af de spørgsmål, som næstsidste afsnit af denne første sæson af 'Herrens veje' bringer på banen. Og det er netop en af seriens helt store kvaliteter, at den insisterer på søndag efter søndag at stille spørgsmålstegn ved den menneskelige ekistens. Og samtidig undlader at give os svarene.

Man kan argumentere for, at det ind i mellem nærmest bliver for demonstrativt, når der hele tiden skal smides nye problematikker og dilemmaer på bordet, men jeg foretrækker til enhver tid, at man vil for meget end vil for lidt.

Og der er jo heldigvis også tid til, at karaktererne kan udvikle sig undervejs. Måske bortset fra den egenrådige Johannes, der stedse mere desperat klynger sig til sin gud. Lige som han i øvrigt gør til Elisabeth. Handler det primært ikke om angsten for at være alene? På den anden side af religionen og ægteskabet vente kun tomheden og flaskerne?  

Se også: 'Herrens veje': Elisabeth kryber til korset i trekantsdrama

Et andet af seriens mange fortin er jo også, at den hverken fordømmer eller forherliger sine karakterer. Men favner dem alle med empati, så vi på et eller andet sted forstår eller i det mindste kan følge deres handlinger. Selv et ret gennemført dumt svin som Johannes får man jo en vis sympati for. Hvilket selvfølgelig også skyldes Lars Mikkelsens helt formidable skuespil, som  er af den kaliber, at man glemmer, at det er det det er. Skuespil. Men hvor man har fornemmelsen at at stå og stirre ned i afgrunden  sammen med et andet menneske af kød og blod.

Og man bliver helt ærgerlig over, at man snart skal tage afsked med dem igen. I hvert fald for et godt stykke tid.

Medv.: Lars Mikkelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Simon Sears, Morten Hee Andersen m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen