Hvad rager Lasse Rimmers kærester os?

Den kendte komiker formåede ikke at gøre intime detaljer fra sine seneste parforhold til langt yngre kvinder interessante for os andre

Lasse Rimmer bruger stort set hele sit nye show på at rose sin seneste kæreste og jorde den forhenværende. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
Lasse Rimmer bruger stort set hele sit nye show på at rose sin seneste kæreste og jorde den forhenværende. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

Lasse Rimmer - Færre end 3. Hippodromen, Folketeatret, København. Premiere 26. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Lasse Rimmer og hans forlovede, Line Hoffmeyer. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 27. feb. 2019 - kl. 11:57 Rimmers bryllupskiks: Gæsterne kunne ikke

Den 47-årige komiker med mere Lasse Rimmer har en kæreste, der er 21 år yngre end ham selv. Det ved de fleste, der følger med i den slags, måske nok.

Før hende havde han også en betydeligt yngre model. Det har han nu lavet et show om. Hvorfor i alverden han har gjort det, står efter premieren ikke helt klart. For nu at sige det pænt.

Den første del af den 80 minutter lange forestilling (der heldigvis var uden pause, hvilket stort set altid er et antiklimaks) gik på mere eller mindre (mest det sidste) morsomme variationer over jokes om ældre mænd og yngre kvinder.

Efter en times tid blev det så alvor, da han tog fat i det faktum, at kæresten, Line Hoffmeyer, for nogle år siden har fået foretaget en hjertetransplantation, og derfor rent statisk nok dør før ham trods aldersforskellen. Hvilket de fleste, der interesserer sig for den slags, nok også vidste.

Hack Lasse Rimmer: - Hun gik midt i det hele på vores første date

Det mundede så ud i nogle ganske banale betragtninger, om at man skal huske at leve, mens man gør det. Alt sammen fint nok - men så heller ikke mere. Rimmer er en dygtig herre, og monologen var såmænd ganske habilt skruet sammen rent retorisk, og der var da bestemt også sjove passager undervejs, men det lettede aldrig for alvor fra navlen.

Mestendels fordi Rimmer åbenbart ikke forstår at skelne mellem det private og det personlige, og showet var spækket med yderst intime detaljer fra både hans nuværende og hans tidligere parforhold, som muligvis havde en pointe, hvis man kender de involverede, men ikke rigtig for nogen af os andre. Med mindre nyfigenhed er en stærk drivkraft. For de private oplevelser omkring både bruddet med ekskæresten og mødet og samlivet med den nuværende blev ikke løftet op til noget, der var relevant for publikum.   

Casper Christensen, Frank Hvam, Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj prøvede i 90'erne kræfter med absurd-komikken. Foto: DR Kendte 20 år efter 'Casper & Mandrilaftalen': Derfor måtte vi stoppe

Det er fint at bruge personligt stof som drivkraft, men så skal der altså være mere i det, end tilfældet var her. Hvis det nu havde været en bryllupstale, han havde holdt for sin nuværende kæreste, så havde sidste halvdel af seancen været en meget fint om end lidt lang af slagsen, men der er altså ikke noget, man beder fremmede om at lægge ører til. Endsige tager penge for.

Og hvorfor i alverden vi skulle involveres i trakasserierne med ekskæresten, fortabte sig i lidt platte vittigheder. Man må da håbe, at hun er blevet spurgt først. Ellers var det både tarveligt og ufint.

Kærlighed og død kan som bekendt være ret interessante emner. Bare ikke i dette tilfælde.

189 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere