Ikonisk film som musical: Hvorfor?

'Terkel - the Motherfårking Musical' tilførte intet godt til Anders Matthesens nyklassiske animationsfilm

Ruben Søltoft var ok som Terkel fra 6.A - det samme kan man ikke sige om Thomas Bo Larsen som Stewart Stardust. Foto: Miklos Szabo.
Ruben Søltoft var ok som Terkel fra 6.A - det samme kan man ikke sige om Thomas Bo Larsen som Stewart Stardust. Foto: Miklos Szabo.

'Terkel - the Motherfårking Musical'. Instr.: Nicolaj Cederholm. Manus: Clemens. Tivolis Koncertsal, 14. februar.  Turnerer landet over til 26. maj.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Vildt: På turné igen

Anders Matthesens 'Terkel i knibe' startede sit liv som radioføljeton på P3, men blev for alvor allemandseje med den banebrydende og grænseoverskridende animationsfilm af samme navn fra 2004. Nu mener makkerparret Nikolaj Cederholm (instruktion) og Clemens (manus, komponist og skuespil) så at tiden er moden til en musicalversion af fortællingen om den hårdtprøvede knægt Terkel.

Man må gå ud fra, at de herrer har haft en bagvedliggende ide (ud over at lukrere på et allerede succesfuldt værk) med at transformere historien til en ny genre, men hvis det er tilfældet, så manifesterede den sig ikke på på scenen her til aften i Tivolis Koncertsal.

Det er komiker Ruben Søltoft som spiller hovedrollen som Terkel

Se også: Anders Matthesen: Jeg har en lidt kedelig men nødvendig udmelding

Alt det som fungerede i forestillingen, var planket direkte fra filmen (der langt hen ad vejen blev direkte genfortalt replik for replik), og de nye tiltag gjorde absolut intet nævneværdigt godt for sagen. Danserne var primært tom staffage (og ret fantasiløst koreograferede), og Clemens og kompagnis nye sange har kurs direkte mod glemmebogen. De var vist mest med som en slags alibi.

Komikeren Ruben Søltoft og Clemens selv gjorde det såmænd udmærket som Terkel og vennen Jason, men kun fordi de lagde sig så tæt op ad forlæggene som tænkeligt muligt - inklusive stemmeføring. Det samme gælder Martin Brygmanns Arne Nougatgren - til gengæld var Thomas Bo Larsen en ren falliterklæring som en bleg kopi af ikoniske Stewart Stardust - ikke engang fuld kan han spille med en snert af troværdighed.

Til gengæld formåede komikerduoen Adam og Noah at få noget af deres personligheder over i de mobbende Sten og Saki, og Lea Thim Haarder gjorde det også tilforladeligt som den stakkels Dorit. Til gengæld var det synd, at hun var blevet udstyret med en helt overflødig sang, der fuldstændig tog brodden ud af den berømte selvmordsscene.

Thomas Bo Larsen har ifølge Ekstra Bladets anmelder svært ved at fylde træskoene ud i rollen som Stardust

Foto: Henning Hjorth Danske kendte - 21. jan. 2019 - kl. 14:31 Matthesen sætter vanvittig dansk rekord

Cederholm havde holdt lidt igen med de store teatralske armbevægelser, der er blevet hans kendetegn (ingen svævende dansere her), men også på en måde, så det tangerede det kedsommelige. Hvilket de indlagte horror elementer så måske skulle forsøge at kompensere for. Det lykkedes ikke.

At inspirationen ikke ligefrem har været voldsom, understreges af, at man har følt sig nødsaget til også lige at genbruge en af sangene fra Matthesens seneste filmhit 'Ternet Ninja', der som bekendt absolut intet har med sagen at gøre. Nærmest tværtimod.

Det nok lige på sin plads her at nævne, at Matthesen på ingen planer er involveret i musicalen. Der er måske her, hovedproblemet ligger.  

Drengen Aske og en ternet ninjadukke er det dynamiske og umage makkerpar i 'Ternet Ninja'. Foto: Nordisk Film Filmanmeldelser - 25. dec. 2018 - kl. 12:47 Anders Matthesen har gjort det igen: En ny klassiker er født

Men nu er jeg så lige nødt til at modsige mig selv. For det allerværste ved 'Terkel - the Motherfåcking Musical' er faktisk ikke manglen på nye tiltag - ud over lidt tom snak om sociale medier. Det er faktisk det, som man vitterlig har lavet om. Nemlig slutningen. Sikkert ud fra betragtningen om trods alt at have et overraskelsesmoment i ærmet. Så jeg skal selvfølgelig ikke røbe den her.

Blot konstatere, at den er lige så fortænkt, som den er meningsløs. Et tåbeligt punktum for en fuldstændig overflødig opsætning. Se hellere filmen igen. Den holder. Eller brug pengene på at gå i biffen og se 'Ternet Ninja'. Igen. Den holder. Til gengæld håber man blot på, at 'Terkel - The Moterfårking Musical' forlader ens erindring så hurtigt som muligt.

Den er ikke decideret dårlig, blot fuldstændig ligegyldig. Og det er nærmest endnu værre.     

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere